Nyeste indlæg om Aarhus

Aarhus

Livet i en studieby          

Aarhus er en fantastisk by at studere i, fordi der er så stor en koncentration af studerende, der bor i byen – både danske og internationale studerende. Det giver et vibrerende og pulserende byliv, som det bare gælder om at udnytte. Med vores byguide til Aarhus viser vi hvor og hvordan, du får mest ud af livet i Aarhus.

 

Masser af studietilbud

Netop fordi Aarhus er en studieby, findes der et hav af muligheder rettet mod studerende. Du kan finde øl med rabat, billig kaffe, gratis stand-up-comedy og masser af gratis, fede events. Men det kan være svært at holde et overblik over, hvor de bedste studietilbud findes. Med vores byguide skiller vi skidt fra kanel og guider til de gode steder.

 

Den bedste læseplads

Byen har indrettet sig efter dens store koncentration af studerende, og derfor kan du finde de bedste studiepladser i Aarhus. Der er ingen grund til at sidde hjemme på kollegieværelset og glo ind i væggen, når du kan bruge byens beroligende trummerum som din studieplads. Vi guider dig til de bedste caféer og læsepladser, der giver plads og mulighed for at studere.