Udnyt byens kulturelle liv

Af Cecilie Thorup, journaliststuderende

Tillykke, du bor i en storby! Kunst, musik, kultur og venner, med de samme skøre interesser som dig, venter på dig derude.  

Den lokale landsbykirke og Superbrugsen var sådan cirka det, der udgjorde det kulturelle fundament i den nordsjællandske landsby, hvor jeg gik i gymnasiet.

Jeg kunne ikke vente med at flytte til København og suge alt det kulturelle liv til mig, jeg overhovedet kunne komme i nærheden af. Jeg blev bestemt ikke skuffet, da jeg endelig fik min første egen lejlighed på Østerbro, og for at være ærlig synes jeg selv, jeg blev lidt af en haj til at udnytte storbyens kulturelle muligheder ret smart og uden det kostede alverden.  

Det var særligt litteratur, der optog mig meget, da jeg gik i gymnasiet. Jeg kunne sluge den ene bog efter den anden, og jeg var helt betaget af de verdner, som bøgerne trak mig ind i, som var en dejlig afveksling fra de endeløse, grå marker og den sædvanlige bustur til gymnasiet om morgen, der startede hver dag klokken 7.22 fra busstoppestedet.

Men det der med at synes, at russiske forfattere fra 1800-tallet bare var det fedeste, var jeg ret alene om at synes, og jeg følte mig ærlig talt lidt anderledes og mærkelig i gymnasiet. Derfor var det et helt nyt univers, der åbnede sig for mig, jeg flyttede til København.

Storbyerne er jo nemlig sprængfyldt med kulturelle muligheder. Det første, jeg gjorde, var at melde mig ind i en bogklub. Det her var før, Facebook rigtigt havde taget fart, så jeg fandt min gennem bekendte fra studiet – men jeg er sikker på, du kan finde en klub med dine interesser så let som ingen ting på de sociale medier i dag.

Det var vildt nervepirrende første gang. Jeg stod der foran en helt fremmed persons dør på fjerde sal på Eskildsgade på Vesterbro. Jeg knugede ”Den gamle mand og havet” af Hemingway ind til mig, som var aftenens bog til debat. Men døren åbnede, og den åbnede sig til en helt ny verden, hvor jeg endelig følte, at jeg passede ind, fordi jeg havde fundet nogle, der havde de samme interesser som mig.

Og pludseligt fandt jeg ud af, at bøger bare bliver ti gange federe, når man snakker om dem og får andres perspektiv på fortællingerne. For bøger er jo ligesom vattede skyformationer på himlen eller sorte volapykmønstre hos psykologen – de ændrer fuldstændig mening, form og betydning alt efter hvem, der kigger på dem.

Måske er det skuespil og teater, der fanger din interesse? Eller måske er det opera, poetry slam, politik, curling eller antik kunst? Uanset om du nu er flyttet til København, Aarhus, Odense eller Aalborg, vil jeg vædde med, at chancerne for at finde nogle, som har de samme kulturelle interesser som dig er væsentlig større nu.

Det næste jeg gjorde, var at blive en del af et litterært tidsskrift, som nogle fra mit studie havde startet. Vi opfordrede folk til at sende deres digte og noveller ind, og så læste vi alle bidragene, vurderede dem og publicerede dem. Min mor kunne ikke forstå, hvorfor jeg dog ville arbejde uden at få penge for det, men hun forstod det bare slet ikke. Det handlede om at dyrke sin interesse. Jeg ville meget hellere hænge ud til langt ud på aftenen på universitetet og spise pizza fra bakken, diskutere andres digte med de andre redaktionsmedlemmer og sætte magasinet sammen, end jeg bare ville være derhjemme (men det skal også lige siges her, at det var før streaming-tiderne, og da jeg var studerende og altså fattig, var der kun DR i fjernsynet).

Jeg fandt også hurtigt ud af, at biblioteket i København var meget anderledes end der, hvor jeg kom fra, som mest bestod af totalt udtjente bøger, gamle avislæsende og EDB-kursustagende pensionister samt en sur bibliotekardame, som konsekvent aldrig gad at gå ned i kælderen, hvor lageret lå, og hente de gamle og mere sjældne bøger til mig.

Jeg fik nærmest hold i nakken af at kigge op, da jeg trådte ind ad dørene til Hovedbiblioteket i Krystalgade for første gang. Det var jo flere etager højt! Og med rulletrapper! Men begejstringen ville absolut ingen ende tage, da jeg mine øjne fangede et opslag, der annoncerede, at selveste Jonathan Safran Foer ville læse op fra sin seneste bog senere på ugen. En af de største nulevende, amerikanske, litterære genier! Her! På det her bibliotek! Det kunne jeg slet ikke forstå.

Semestrene kom og gik, og jeg blev mere og mere vant til alle de muligheder, som København havde for bognørder som mig. Oplæsninger og forfattersamtaler i Politikens Hus, digtoplæsninger på Forfatterskolen, bogreceptioner (oftest med gratis champagne eller øl, hvilket bare var en kæmpe fordel), skriveværksteder og bogantikvariater i massevis.

Så nu er det din tur. Det er nu, du skal gribe alle de kulturelle muligheder, som storbyen byder på. Byer består af mennesker, og mennesker skaber kultur. Tag til udstillinger, i teatret, til koncerter, sportsstævner og debatarrangementerne. Før du har set dig om er universitetet og studietiden slut, og så er det dig selv, der bor i provinsen og har et tvært teenagebarn, der føler sig alene og misforstået.