Besøg tandlægen oftere - med studierabat

24. dec 2017

Udnyt din studierabat og spar på tandlægeregningen

Tandlægen er ofte forbundet med smerter og skyhøje regninger. Og ser man på, hvad det kan koste at få fikset sine tænder, kan man godt forstå, at det kan få danskerne til at ryste i bukserne. Men du kan faktisk godt spare en del penge på tandlægen, især hvis du er studerende, for mange tandlæger i Danmark giver faktisk studierabat til danske studerende.

 

Husk lige tandbørsten

Et tandlægebesøg kan godt gå hen og blive en dyr omgang, hvis du ikke børster bisserne tilstrækkeligt, eller hvis du lever usundt. Så, hvis du gerne vil spare på tandlægeregningen, skal du først og fremmest følge tandlægens råd:

  • Børst dine tænder to gange om dagen.
  • Brug tandtråd ofte (gerne en gang om dagen.)
  • Brug tandpasta med et højt indhold af flour.
  • Husk tandkødet og gummerne.

Hvor ofte du skal bruge tandtråd svinger meget fra tandlæge til tandlæge, hvor nogen anbefaler tandtråd én gang om ugen og andre op til tre gange om dagen. Forhør din tandlæge, og følg de råd du får, da behovet for tandtråd generelt afhænger af dine tænders tilstand.

Du bør som minimum børste dine tænder i mindst to minutter per gang. Det anbefales, at du børster i cirkulære bevægelser med en blød tandbørste. En hård tandbørste kan måske virke som et mere robust valg til at holde tænderne skinnende rene, men den er ganske enkelt for hård mod dine gummer og kan med tiden skubbe gummerne op og dermed blotte dine tandhalse. Blottede tandhalse kan give isninger og smerter i tænderne.  

 

Er du rød, gul eller grøn?

Der er kommet en ny fælles standard, der afgør hvor ofte du har brug for at besøge tandlægen. Det betyder, at den første gang du er til tandlæge efter den 1. april 2015, skal tandlægen inddele dig i enten en grøn, gul eller rød kategori:

 

  • Grøn

Du bliver inddelt i den grønne kategori, hvis du ikke har nogen tandproblemer i form af aktive sygdomme. Derfor kan du nøjes med at blive kaldt til tandlæge med 12-24 måneders mellemrum. Du kan få tilskud fra din region til én tandrensning om året, hvis du er i den grønne kategori.

 

  • Gul

Hvis du har aktiv sygdom i dine tænder, tandkød eller mundhule, som du selv kan udrede, bliver du inddelt i den gule kategori. Du vil i den forbindelse blive indkaldt én til flere gange om året til kontrolundersøgelser. Du kan fra din region få tilskud til mere end én tandrensning om året.

 

  • Rød

Hvis du har aktiv sygdom i dine tænder, tandkød eller mundhule, som du ikke selv kan udrede, bliver du inddelt i den røde kategori. Der kan være flere årsager til, at du kommer i den røde kategori, heriblandt rygning, dårlig mundhygiejne, eller hvis du får medicin der giver mundtørhed. Du kan få tilskud til den nødvendige behandling og kontrol af dine tænder fra din region.

Du kan selv gøre meget for at komme i den grønne kategori, hvis du i forvejen er gul. Først og fremmest bør du følge tandlægens råd om en sund mundhygiejne, derudover bør du være konsekvent og børste dine tænder regelmæssigt og grundigt. Er du i rød kategori er det ikke sikkert, at du kan komme i den grønne kategori, men du kan med stor sandsynlighed godt komme i den gule kategori, hvis du følger tandlægens råd.

 

Brug din studierabat

Priserne for din tandbehandling afhænger meget af dine egne behov og i hvilken kategori du er i. Men som studerende kan du de fleste steder få studierabat, derfor kan det være en god ide, at du undersøger hvilke tandlæger der er i dit nærområde og som yder studierabat. Du er nemlig ikke bundet til en bestemt tandlæge, ligesom du er med din læge.

Hvis du er bosat i Odense på Fyn, kan du med stor fordel benytte dig af Tandlægerne Slotsgade 18, for her får du nemlig studierabat på dine tandbehandlinger.

Hvor meget du kan spare hos de enkelte tandlæger svinger meget mellem de enkelte tandlæger, og hvor i landet du bor. Men som hovedregel kan du spare minimum 10 procent og enkelte steder kan du spare over 25 procent. Husk dog på, at tandlægens evner trumfer prisen, så følg gerne op på anmeldelser af de enkelte tandlæger, inden du vælger det billigste alternativ.