Ulykkesforsikring kan komme dig til undsætning

06. jun 2018

At fravælge forsikringer kan vise sig at give bagslag

Når man er ung og studerende, vil man som oftest gerne holde sine faste udgifter på et minimum, så der bliver flere penge til alt det sjove som f.eks. at gå i byen, at drikke en øl med sine klassekammerater eller købe et par ekstra bukser. Det betyder, at mange unge fravælger forsikringer, men det kan vise sig at være en stor fejltagelse, når de først får brug for dem.

 

Hvad er en ulykkesforsikring?

En ulykkesforsikring er defineret som en forsikring, der dækker økonomiske tab i forbindelse med tilfælde af ulykke. Med en ulykkesforsikring betaler du derfor et hvis beløb for, at forsikringen dækker de økonomiske tab, som ville opstå, hvis du var med i en ulykke og derigennem fik et varigt men. Hvor stort et beløb, som du kan få udbetalt i erstatning ved en eventuel skade, afhænger af flere ting, men vigtigst er, at en ulykkesforsikring kan være din økonomiske redning, hvis du kommer i en situation, hvor du ikke kan møde op til dit studie eller arbejde.

 

Så kan du komme på toppen igen!

Der er ikke kun vigtigt, at en ulykkesforsikring dækker økonomiske tab i en ulykkessituation, hvis du får en mén grad – det er samtidig relevant at tænke på, at forsikringen dermed giver dig muligheden og friheden for at tage fri fra studierne eller fra arbejdet, hvis uheldet er ude, så du kan komme helt på toppen igen. Hvad den enkelte forsikring helt konkret dækker afhænger bl.a. af, hvilket forsikringsselskab du har, men det kan samtidig have betydning, hvis du f.eks. har et arbejde, hvor der er større risiko for ulykker.

 

Du kan opnå store rabatter

Selvom dét at skulle spare er den hyppigste grund til at fravælge ulykkesforsikring, er det ikke nødvendigvis fordi, høje økonomiske udgifter og forsikringsdækning går hånd i hånd. Som ung – hvad end du er studerende eller ej – kan du ofte få ualmindeligt gode tilbud på forsikringer, og der er mulighed for at opnå store rabatter set i forhold til det, som f.eks. dine forældre betaler. Det kan derfor være en god idé at undersøge, hvor meget en ulykkesforsikring vil koste dig.

 

Lad dig ikke narre af sparetips

At spare på forsikring kan måske give en lettere økonomisk frihed, da man dermed kan spare en fast udgift, men kommer du ud for en ulykke, hvor du får brug for forsikringen, er der ingen vej tilbage – du vil stå med en langt større udgift, som du med stor sandsynlighed ikke selv kan dække, og derfor må du ikke lade dig narre af sparetips, som fortæller, at forsikringer ikke er vigtige, for de kan vise sig at være altafgørende for, om din økonomiske situation kan hænge sammen i det lange løb.