Du kan blive meget bedre til at skrive opgaver

Bliv en mester i skrivning 

Skrevet af Heidi, der studerer Virksomhedskommunikation. 

Opgaveskrivning kan være en plage, det er helt sikkert. Som studerende på fjerde år har jeg i den grad kæmpet med opgaver, og jeg har ikke altid været lige effektiv. Det der med først at gå i gang i sidste øjeblik har desværre nok været en nødløsning, jeg har gjort brug af alt, alt for mange gange. Og bare fordi jeg har gjort det mange gange, betyder det bestemt ikke, at det er noget, jeg nyder. Jeg har bare ikke altid kunnet finde ud af at motivere mig selv til at gå i gang i god tid. Jeg har udsat skrivningen for at udsætte pinen.

Med tiden er jeg dog blevet bedre til at gå før i gang og til at skrive hurtigere, når jeg så sidder med det. Det handler om at finde de tricks, der gør hovedet klart og udnytter ens potentiale optimalt. Her får I mine råd til hurtigere, mere effektiv opgaveskrivning baseret på mine gode og dårlige erfaringer.

Hvorfor er det så vigtigt at skrive hurtigt?

Som studerende kommer du bare ikke uden om at skrive opgaver. Det er i hvert fald en væsentlig del af rigtig, rigtig mange studier. Der vil helt sikkert være perioder, hvor det føles som en ekstra stor byrde. Men opgaveskrivning kan faktisk være rigtig fedt, hvis først man finder en god metode, hvor man også har overskud til at hygge sig i processen. Det kræver selvfølgelig som regel, at det er et emne, der interesserer en, men under alle omstændigheder kan man selv sætte ind for at gøre processen med skrivning lidt lettere. Det kan være en stor fordel, hvis man som studerende er hurtig til at skrive, fordi man så efterfølgende har mere tid til at kigge opgaven grundigt igennem, gentænke nogle pointer og gøre sig sikker på, at opgavens vigtige røde tråd er tydelig. Hurtigere skrivning skal gerne ikke kun give udbytte i form af en bedre karakter, men i den grad også i form af større overskud og bedre humør i perioden, hvor du sidder med opgaven. Hvem ville ikke gerne kunne sige, at de nyder at skrive opgaver – og rent faktisk mene det? Hvor skønt ville det ikke være, hvis man kunne få afsluttet arbejdet med opgaven for snarest muligt at kunne lave noget andet sjovere? Så snart du opdager, hvad der virker for, at du skriver mere effektivt, bliver det allerede lidt nemmere, og derfra kan det kun gå fremad.

Styrk koncentrationen med god kaffe

Jeg har aldrig drukket så meget kaffe som i løbet af min studietid på universitet. Vi taler rigtig mange liter. Det har åbenbart været nødvendigt! I perioder med travle studier og omfattende projekter er kaffe en af de ting, der har gjort tilværelsen bare lidt mindre sur. Jeg har både brugt det som et hyggeelement og som et præstationsfremmende middel. Kaffen gør mig på en måde rolig og mere frisk på samme tid. Koffeinen i kaffen styrker koncentrationsevnen, og det er så vigtigt, at man ikke mister den i længere perioder under opgaveskrivning. Kan du ikke holde koncentrationen, ryger flowet, og så er det bestemt ikke en nydelse at skrive opgave. Det gør, at man konstant skal sidde og kæmpe. Jeg synes, kaffe hjælper på det.

Lyt til musik der motiverer dig

Både i mit studiejob som tekstforfatter og i forbindelse med mit studie har jeg brugt musik som en motivationsfaktor, når jeg sidder og skriver. Det er også en måde at lukke af for omgivelsernes forstyrrelser, når jeg sætter hovedtelefonerne i ørerne. Så kan jeg selv bestemme, hvad jeg vil høre. Har du gode hovedtelefoner, kan du, selvom der sidder flere mennesker i lokalet, faktisk føle, at du sidder i din egen lille osteklokke, og det kan være godt, hvis du har brug for at koncentrere dig. Jeg har erfaret, at musikken, hvis jeg vælger den rigtige genre og en passende volumen, kan hjælpe med at holde mig koncentreret og skrive mine ting hurtigere. Du vil selvfølgelig ikke skabe ekstra distrahering for dig selv, og derfor skal man selvfølgelig også lige finde ud af, hvilken type musik der fremmer og ikke bremser ens præstation. For mig gælder det om at høre glad musik med et godt beat, men ikke nødvendigvis mine personlige yndlingssange, for det nytter ikke, at jeg begynder at lytte for meget til teksten og tænke på at synge med, hvis jeg også skal have skrevet den opgave, jeg sidder overfor. Jeg skruer kun så meget op for volumen, at jeg lige kan høre det. Så bliver det sådan en baggrundslyd, der ikke forstyrrer, men kun er hyggelig og passer i rytmen med arbejdsgangen.

Fjern forstyrrende elementer

Er du først kommet ind i et godt flow med skrivningen, eller vil du gerne komme det, er det ikke smart at have ting som mobil og Facebook ved hånden. Det kan være fristende, og jeg kender det virkelig, for det er så hyggeligt, men det hjælper bare ikke dig selv overhovedet. Vi kender det vel nærmest alle sammen i den her tid, at mobilen ikke er langt væk, hvis den ikke ligger på bordet lige ved siden af en. Vi har den gerne med os overalt, for vi vil nødigt gå glip af noget. Mobil og Facebook må simpelthen være de to mest effektive overspringshandlinger, jeg kender. Hold nu op, hvor har jeg brugt dem meget. Og det er godt nok ikke fordi, jeg skal se noget vigtigt på dem – når de er åbne, er de bare en fristelse, fordi det er nemt. På arbejdet er det ikke et problem for mig, for her er det ”forbudt” at tilgå Facebook og mobil i arbejdstiden, men derhjemme er der jo ingen, der kan kontrollere det. Som studerende skal man kunne sparke sig selv i gang, for man har ansvar for sin egen læring. En rimelig simpel måde at hjælpe sig selv til en mere flydende skriveproces er altså at lægge mobilen, Facebook o. lign. væk. Forventer du, at der er nogle bestemte personer, der kunne finde på at skrive eller ringe til dig, kan du jo eventuelt lige advare dem, inden du går i gang med skrivningen, så de ved, hvorfor du ikke lige svarer det næste stykke tid. Du kan jo altid vende tilbage senere. Det ville være for ærgerligt, hvis lyden fra en sms skulle stoppe et godt flow i skrivningen.

Giv dig selv lov til små pauser

Jeg har oplevet, hvordan små pauser i skriveprocessen kan medvirke til, at selve tiden hvor jeg sidder og taster udnyttes bedre. Det er dog kun, hvis de her små pauser ikke falder alt for tit. Man skal også presse sig selv, for ellers bliver alle de her små pauser jo også bare til én stor pause og lige pludselig til, at skriveprocessen helt stopper. Med små pauser mener jeg planlagte pauser. Fx kan jeg bestemme mig for, at ”de næste 30 minutter skriver jeg bare løs, og så har jeg fortjent 10 minutter væk fra skrivningen”. De 10 minutter bruger jeg så på at gå helt væk fra opgaven og fx få en bid mad, gå en lille tur udenfor eller noget andet. Så får man lige clearet hovedet til at gå i gang med opgaven igen. Hvis det flyder så godt med skrivningen, at jeg bliver ved i længere tid end de planlagte 30 minutter ad gangen, kan man klappe sig selv ekstra på skulderen. Det er de der små succesoplevelser der gør, at det så småt bliver nemmere og nemmere at skrive opgave.

Planlægning er basis for en god skriveproces

Når du skriver opgave, vil jeg ud fra min erfaring anbefale, at du starter med et udkast for opgavens opbygning. Skriv i overskrifter. Så ved du, hvor du skal henad, og det kan virke lidt mindre uoverskueligt. Det er også meget godt at vide sådan cirka, hvor mange sider du vil/bør skrive til hvert afsnit, så du ikke lige pludselig har alt for meget eller for lidt. Det har virket godt for mig at have lavet opgavens ”skelet” først, fordi hvis jeg så fx kører død i at skrive på afsnit 1, kan jeg gå lidt i gang med afsnit 2 eller afsnit 3. Der kan være nogle afsnit i en opgave, der er mindre ”tunge” end andre at få skrevet, så derfor er det meget godt at kunne gå lidt fra det ene til det andet. Og så sørger jeg så for at arbejde på de lidt sværere opgaveafsnit i den tid på dagen, hvor min hjerne er mest klar for så at have nogle lidt nemmere afsnit at skrive på, når jeg bliver træt. Jeg koncentrerer mig typisk bedst om formiddagen og middagen. Det er godt at vide den slags om sig selv, for så ved man, hvordan man bedst kan udnytte sit potentiale – i hvert fald hvornår. God planlægning er første skridt til effektiv opgaveskrivning. Det er godt, hvis du kan lære dig selv at sætte og holde en tidligere tidsfrist end den officielle og gerne flere delfrister undervejs. Det kan give flere mindre succesoplevelser, når man når de her frister.

Skriv løs og redigér senere

Har du lavet en god plan med en overskuelig inddeling af opgaven og ideer til, hvad afsnittene overordnet skal handle om, kan du komme godt i gang med at skrive. Rådet er at skrive løs uden at tænke ALT for meget. Du kan altid rette til sidst. Lige præcis den her ting med bare at skrive uden hele tiden at revurdere er i den grad en ting, jeg har kæmpet med at blive bedre til. Jeg er perfektionist, når det gælder grammatik og formuleringer, og det er da også godt nok, men det kan også blive for meget – så meget, at man faktisk ikke hjælper sig selv, men det modsatte. Udfordr dig selv og bare skriv, skriv, skriv, også selvom du godt kan fornemme, at enkelte sætninger er lidt noget vrøvl. Du kan altid rette det til sidst. Hvis du hele tiden skifter fra at skrive til at rette til at skrive til at rette, opnår du ikke den samme effektivitet i længden. Det er fedt, når man opdager, det faktisk betaler sig at lægge sin perfektionist lidt på hylden, mens man skriver, og så først finde det kritiske syn frem igen, når det til slut er tid til at redigere. Med den her måde at arbejde på vil du helt sikkert føle dig bedre på vej med opgaven, når du lige vænner dig til at være mindre selvkritisk undervejs og lade dine første indskydelser styre. Prøv det af!

Du undgår at færdiggøre i sidste øjeblik

Der findes da simpelthen ikke noget så stressende som at sidde lige op til deadline og svede over en opgave. Hvorfor pokker gør man det så?! Det er så dumt, og man slår jo sig selv i hovedet over det hver gang. Det handler om at kende sine styrker og svagheder i en skriveproces, at styrke sine styrker yderligere og forsøge at undgå, at svaghederne bremser en mere end nødvendigt. Alle de der overspringshandlinger, der fører til, at du først får skrevet opgaven færdig LIGE til sidst, de føles godt undervejs på kort sigt, men du fortryder dem, når du når længere hen i forløbet. Med overspringshandlinger bilder man sig selv ind, at man nok bare får mere overskud til at skrive på opgaven senere, men er det ikke rigtigt, at det ofte ikke er tilfældet? Det er ærgerligt at tænke på, at man måske kunne have skrevet en bedre opgave, hvis man var kommet tidligere i gang, fordi det ville have givet en mere tid til at kigge den igennem og rette nogle ting. Men så er der jo ikke andet at gøre end at effektivisere sin arbejdsgang næste gang. Metoderne kan faktisk være simple. Det handler om at turde give det et skud.

Jeg håber, du må finde frem til nogle små tricks, der kan hjælpe lige netop dig med skriveprocessen, så du kan komme til at nyde arbejdet med opgaver – eller i hvert fald ikke hade dem som pesten. Måske kan du bruge nogle af mine tips.