Guide til fodboldfeber

09. feb 2018

Sådan kommer du i fodboldstemning

VM i fodbold 2018 er lige om hjørnet, og med Danmarks kvalifikation må det forventes, at fodboldfeberen rammer landet til sommer. Nedenfor præsenteres en guide til, hvordan du kommer fodboldbegejstringen i møde – uanset om du er fodboldinteresseret eller ej.

 

#1 Hvordan er turnering opdelt?

De 32 kvalificerede hold er inddelt i 8 puljer til indledende kampe, og nummer 1 og 2 fra hver pulje kvalificeres til 1/8 finalerne. Herfra spilles alle kampe efter ”vind-eller-forsvind” konceptet . Til sidst står kun 1 vinderhold tilbage og kan kalde sig verdensmestre i fodbold 2018. Danmark skal i den indledende runde møde Frankrig, Peru og Australien.

 

#2 Hvor skal jeg se det?

Ved større fodboldturneringer som VM vil de store danske Tv-kanaler som TV2 og DR1 ofte vise mange af de indledende puljekampe og altid de efterfølgende finalekampe. Der er dog også flere muligheder for at se kampene i byen:

  • ”Bulterbar” – Århus

Hvis du virkelig ønsker at mærke fodboldfeberen, kan du med fordel besøge den studievenlige bar ”Butlerbar” i Århus. Her tilbydes billige fadøl, levende fodboldstemning og desuden må du spise medbragt med i baren. Der vises forskelligt sport på barens Tv-skærme, men hovedfokusset er fodbold.

  • ”Den Glade Gris” – København

I København tilbyder ”Den Glade Gris” en ”stue” i 2 etager, som altid er åben ved større sportsbegivenheder. Der vises alt lige fra håndbold til amerikansk fodbold på store skærme, men fodbold fylder også her mest. Derudover har de billige barpriser, og baren blev i 2013, 2014 og 2015 kåret til Årets Sportsbar af AOK.

 

  • Storskærm i midtbyen

I mange mindre byer samles idrætsklubber og foreninger ofte om projektorer i lokale forsamlingshuse, og dette imødekommer storbyerne med store storskærme på åbne pladser. I Århus og København opsættes storskærme ofte på f.eks. Rådhuspladsen og Bispetorv, og der er altid lagt op til en fodboldfest, når flere 1000 mennesker samles foran skærmene for at hylde vinderne – specielt hvis Danmark er iblandt.

 

#3 Hvad skal jeg have på?

Begiver du dig ud i at se fodbold ude, kan du forvente, at det meste af den fodboldinteresserede nation er klædt i rødt og hvidt. Flag, hatte og tørklæder er desuden ekstremt populære i forbindelse med landskampe og fodboldstemning, og disse kan ofte købes i diverse sportsbutikker. Vigtigst er dog en rød/hvid Danmarkstrøje, som er et must, hvis du ikke vil skille dig ud. Vil du virkelig imponere med dine gadgets, er ”klaphatten” en dansk klassiker, som altid bringer både grin og traditionalisme med sig.

 

#4 Hvem skal jeg heppe på?

Siden Danmark i 1992 vandt EM på en wildcardbillet, har der ofte været en forventning om, at det danske landshold går hele vejen. Det har dog endnu ikke været tilfældet ved et VM, og du kan derfor med fordel overveje, hvem du skal holde med, hvis Danmark ryger ud. Kigger man på de nuværende odds for turneringen, står de forsvarende VM-mestre fra Tyskland som favoritter, og blandt de andre favoritter er bl.a. Frankrig, som er i Danmarks indledende pulje. Følger du med gennem hele turneringen, har du dog i højere grad mulighed for at finde din egen favorit alt efter hvem, du synes, spiller bedst.

 

Nationalisme som fodboldfan

Fodbold er udnævnt som Danmarks nationalsport, og det betyder, at det meste af befolkningen følger med, når Danmark spiller sine kampe. Hele sommerperioden vil være præget af en stigende fodboldfeber, som når sit højeste, når finalerne skal spilles, og som du ikke må misse. Hop i din landsholdstrøje, find din nationalisme frem og hjælp det danske landshold til at gå hele vejen!