Dan gode, velfungerende studiegrupper

02. maj 2017

Skrevet af Heidi, studerer Virksomhedskommunikation.

 

Det er ikke nødvendigvis så lige til – det der med at danne gode, velfungerende studiegrupper, der er gavnende for alle parter. Og hvorfor er det overhovedet en god ide?

Jeg er selv en ret selvstændig person, så da jeg startede på studiet i sin tid, kunne jeg ikke helt se nødvendigheden af en studiegruppe, trods det at det blev stærkt anbefalet fra undervisernes side at indgå i en. Det er dog efterhånden gået op for mig, at der kan være noget om snakken – at studiegrupper måske ikke er så dårlig en ide alligevel. Er du stadig i tvivl, så læs med her, hvor jeg deler ud af mine tanker og erfaringer om studiegrupper – hvorfor og hvordan.

 

Hvorfor indgå i en studiegruppe?

Jeg har mest af alt kun arbejdet i studiegrupper i forbindelse med eksamener, da jeg som sagt er god til at arbejde selvstændigt og nyder det og dermed ikke føler behov for at arbejde i grupper i løbet af hele semestret og i alle fag, som nogen ellers gør. For nogen fungerer det dog helt sikkert fordelagtigt. Jeg har valgt det fra, fordi det også kan tage meget tid at skulle koordinere alle gruppemedlemmers kalendere og planlægge møder. Der er meget frihed i at arbejde alene, hvilket jeg derfor ofte vælger. Jeg tror, det er meget individuelt, hvad der passer og gavner en bedst.

MEN når det kommer til eksamen, vil jeg i hvert fald helt bestemt anbefale studiegrupper at arbejde sammen i. Det er som regel også, hvad underviserne anbefaler, er min erfaring. Det er rigtig godt at have nogen at diskutere med, så man får belyst alle perspektiver af en sag, for det er absolut ikke sikkert, man altid selv har styr på det hele, selvom man tror det. Man bliver, efter min erfaring, mere klar til eksamener, hvis man forinden har brugt sin gruppe til at udfordre hinanden og stille hinanden kritiske spørgsmål fx i forbindelse med forfatningen af en fælles projektrapport eller andet case-arbejde.

Studiegrupper, har jeg følt, kan desuden give en større motivation og forpligtelse til arbejdet, end hvis man sidder med det selv og måske ikke er for god til at sparke sig selv i gang. Man kan igennem sine gruppemedlemmer få den støtte og det tilstrækkelige pres, der skal til for, at man får arbejdet effektivt.

 

Hvem skal du arbejde sammen med?

Dét, synes jeg, siden studiestart har været svært at bestemme. Jeg blev overrasket over, hvor tæt folk knyttedes allerede i rus-ugen i starten af mit studie, og at mange helt siden da har været stort set uadskillelige, ikke kun i det private, men også når der skulle udformes studiegrupper. Mange af mine medstuderende har arbejdet i de samme grupper til så godt som samtlige eksamener på alle årene, vi har gået på studiet. Og for mange hænger de personlige forhold direkte sammen med, hvem man vælger som arbejdspartnere til eksamensopgaver. Dén del af det har jeg svært ved at sætte mig ind i.

Eller det vil sige, jeg synes da helt bestemt, det er fedt, hvis man har det godt på det personlige plan med den, man arbejder sammen med om eksamen. Det gør det mere naturligt og afslappet, når man sidder sammen. Men jeg vil helt sikkert også sige, at det ikke er sikkert, at man, bare fordi man er gode venner i det private, er de mest gavnlige studiepartnere for hinanden. Jeg synes i hvert fald ikke, det bør tages for givet, at man skal arbejde sammen med sin bedste ven eller veninde og ikke overvejer andre alternativer.

Jeg vil foreslå, at man prøver en anden løsning end den trygge, nemmeste løsning, man er vant til, for at give sig selv en sund udfordring både fagligt og socialt, der måske kan gøre en til en endnu bedre studerende. Det har i hvert fald virket for mig.

 

Forventningsafstem – det er vigtigt

Uanset hvem du kommer til at arbejde sammen med om en opgave, så undervurdér ikke betydningen af at lægge ud med at afstemme forventninger til det fremtidige samarbejde i gruppen. Mit arbejde med forskellige makkere undervejs på studiet har lært mig, at ikke alle har de samme forventninger, og ikke alle arbejder ens. Det er også helt okay – det er bare vigtigt at lægge klart helt fra starten. Ellers kan man ende med at blive frustrerede på hinanden, og det kan langsomt ødelægge mulighederne for et godt samarbejde.

Gør først dig selv og dernæst din makker det klart fx:

  • Hvor mange timer om ugen forventer du at sidde med opgaven?
  • Hvor ofte vil du gerne mødes? Hvor længe ad gangen? Hvad skal der ske på møderne?
  • Hvad skal der til for, at du arbejder mest effektivt?
  • Hvordan vil du gerne have kritik? Hvordan forventer du at give kritik?
  • Hvornår vil du gerne være færdig med opgaven? Skal der lægges en tidsplan?
  • Hvordan sørger I for at få tingene lavet?
  • Hvordan tænker du, opgavens struktur skal se ud?
  • Hvordan laver I referencer?
  • Hvordan skal sproget være? Hvilke kommaregler skal følges?

 

Der kan være rigtig mange små som store ting at tage stilling til, så det er en rigtig god ide at få overstået fra start, hvad der kan overstås, så der ikke opstår for megen tvivl om forventningerne undervejs.

 

Husk at sige fra og sige til

Noget der også har rigtig meget at gøre med forventningsafstemning er at sige sin egen mening i gruppearbejdet. Sommetider kan man godt synes, det er svært, når man bare rigtig gerne vil opretholde et hyggeligt samarbejde og undgå konfrontationer så vidt muligt. På den måde kan man bare risikere, at uenigheder og frustrationer langsomt bygger sig op under overfladen, og at man til sidst ender med at eksplodere ud med det hele på én gang. Det er ikke særlig rart for nogen. For din egen skyld, vil jeg råde dig til, uanset om det kan virke lidt akavet, at få sagt din mening med det samme, så din makker ikke er i tvivl om, hvor han/hun har dig. Husk på, at I har et fælles mål, så I er begge interesserede i, at samarbejdet skal fungere godt, og derfor er det ingen skam at gøre hinanden det klart, hvor jeres grænser går. Det handler rigtig meget om, HVORDAN man får tingene sagt. Er man utilfreds med noget, er det vigtigt for det fremtidige samarbejde at få det sagt i en god tone og at komme med et konstruktivt løsningsforslag. Så er der stor sandsynlighed for, at det bliver taget godt imod af din makker. Jeg har det i hvert fald selv sådan, at jeg synes, det er fedt, når den jeg arbejder sammen med siger sin ærlige mening. Det er noget, jeg kan bruge til noget. Jeg bliver ikke en bedre studerende af at blive talt efter munden og aldrig få at vide, om der er noget, jeg kan gøre bedre.

 

Tænk på både at være en god medstuderende og at være god for dig selv og din måde at gøre tingene på. Hav altid dig selv med. Det må være mit bedste råd som efterhånden erfaren studerende.