Tips til at flytte på kostskole

23. okt 2020

Det skal du have styr på, når du flytter hjemmefra

Mange unge står overfor en skillevej: nemlig at skulle flytte hjemmefra for første gang. Nogle skal bo alene i en lejlighed, mens andre skal bo på en kostskole sammen med andre elever. Uanset hvor du flytter hen, er det en stor, spændende og måske overvældende ting at flytte hjemmefra allerførste gang. For nogle kan det virke som en for stor mundfuld at skulle bo helt alene, og for dem kan f.eks. en kostskole være den ideelle løsning. En kostskole er et sted, hvor du bor sammen med andre elever. Eleverne på kostskolen er således bosiddende på skolen. På kostskolen får du kost og logi og betaler et månedligt beløb for at bo der. Kostskolen er en glidende overgang mellem det at bo hjemme og det at bo ude. Unge vælger at bo på en kostskole af flere forskellige grunde f.eks. af praktiske grunde, hvis de bor langt væk fra skolen, eller af personlige grunde, hvis de ønsker at prøve at bo ude og udvikle sig selv. Kostskoler er ikke kun tilbud, der hører fortiden til, men eksisterer stadig i vores samfund den dag i dag. Én af de moderne former er kostskole på gymnasiet, som mange unge benytter sig af og er glade for.

Gode råd til dig som skal starte på kostskole

Før du starter på kostskole er der mange ting, der er vigtige at vide og have styr på. Først og fremmest skal du melde din flytning til Folkeregistret. Dette kan du gøre før, at du er flyttet. Det er også vigtigt at søge SU, så snart du er optaget på uddannelsen. Når du er udeboende og studerer på en uddannelse er du nemlig berettiget til SU, som kan bruges til at betale for kostskoleopholdet og andre udgifter. Ligeledes er det vigtigt at tegne forsikringer, som dækker, hvis du skulle få stjålet dine ting eller komme til skade. Det kan også være en god idé at lægge et budget og lave en madplan for at få styr på din økonomi. Ved at lægge et budget og lave en madplan kan du holde styr på dine udgifter på ugentlig og månedlig basis og kan på den måde undgå at mangle penge i slutningen af hver måned.