Spar penge ved at flytte sammen

26. apr 2018

Hvor mange indboforsikringer bør hustanden have?

Står man og skal flytte sammen med en ven/veninde eller kærsten, er der mange tanker og overvejelser, der kan dukke op. Hvilke møbler skal vi beholde, og hvilke skal vi ikke? Hvordan enes vi om oprydningen – den slags ting. Men lad os supplere med et andet vigtigt spørgsmål: Hvad kan du gøre for at spare penge, hvis du skal flytte sammen med en anden? Eller hvis i flytter mere end to sammen? Her får du vores bedste råd.

 

Hvor mange indboforsikringer skal I have?

Skal man have en eller to indboforsikringer, når man flytter sammen med én eller flere andre? I modsætning til ulykkesforsikringer, som er tilknyttet den enkelte person, så er indboforsikringen knyttet til boligen. Med andre ord er det altså nok at have én indboforsikring.

En indboforsikring dækker ofte også jeres cykler. Ofte har indboforsikringen også tilknyttet en ansvarsforsikring, som dækker hvis man kommer til at forvolde skade på andre personer eller de ting, de ejer.

I øvrigt gælder mange indboforsikringer også for den unge, der flytter fra sine forældre – indtil den unge mand eller kvinde fylder 21 år. Ved andre forsikringsselskaber er det kun indtil 18-årsaldren, forældrenes indboforsikring gælder. Så sørg for at tjekke hos det konkrete forsikringsselskab, dine forældre har.

 

Er en indboforsikring pengene værd?

Måske overvejer du også, om du overhovedet vil have en indboforsikring? Logisk nok kan man aldrig vide, om det kommer til at betale sig økonomisk at have den. Men tænk dog på, at det ikke kun handler om penge, men også om den mentale følelse af tryghed – eller mangel derpå. Så er du lidt for nærig til at betale for forsikringen, bør du spørge dig selv, om du egentlig føler dig tryg ved tanken om ikke at have forsikret dit tøj, dine møbler, din elektronik, osv.

Når det kommer til prisen, findes der i øvrigt mange selskaber, hvor du som studerende kan få en billig forsikring. Ofte er det en rabat, du kan få igennem din fagforening (som i øvrigt også kan være en god ide at melde sig ind i). Sådan et sted har de ofte studieforsikring, som er langt billigere end almindelige indboforsikringer. Både fordi, fagforeninger og forsikringsselskaberne godt ved, hvordan de skal tiltrække de fattige studerende, mens de stadig studerer – og fordi, de godt ved at den typiske studerende ikke har ***en fuld af penge.

 

Jo, du kan faktisk godt slippe for licens

Et lille bonustip: Hvis du skal flytte sammen med andre, kan du faktisk godt slippe for licensen. Eller rettere sagt, du kan dele den med dem, du bor sammen med. Man kan næsten fristes til at sige hurra!