Studerende rimer på studiejob – næsten

Skrevet af Anders Midtgaard Norlyk, studerer på Aarhus Universitet.

Studiejobbet er en af de ting, som mange af vi studerende har sat rigtig højt på ønskelisten igennem studietiden. Hvornår jagten på jobbet under studietiden begynder adskiller sig fra studerende til studerende. For nogle går jagten i gang allerede i løbet af de første par år, mens andre venter til sidste halvdel af studiet. At søgningen efter studiejob begynder på et eller andet tidspunkt er dog lige så sikkert som, at desserten juleaften er risalamande.

Men hvorfor søger så mange studerende egentligt job under studietiden?

3 gode grunde til at få et studiejob

Grundende til at studiejobbet er vigtigt er mange. Her er tre af grundene:

1. Relevant erhvervserfaring

Tit og ofte har jeg undret mig over, hvor få dage der er, hvor avisoverskrifterne ikke blot til tider nævner chefer, politikere mm. Der råber efter unge med mere erhvervserfaring, når de kommer ud på arbejdsmarkedet efter deres videregående uddannelse. Ikke mange virksomheder er interesseret i at ansætte unge, nyuddannede der kommer til at være en udgift snarere end en indtægt den første lange tid, de er på arbejdet. Det undgår du nok ikke helt at være ligegyldigt, hvad du gør, men hvis du har haft studiejob igennem tiden, viser du om end ikke andet, at du kan bevæge dig ude i erhvervslivet og derfor nok skal dække virksomhedens omkostninger på dig i det lange løb.

2. Læring i at tilegne sig ny viden

Man må ikke undervurdere brugbarheden af den læring, man får med et studiejob. For mig der læser på et meget teoretisk studie, bød mødet med mit første erhvervsrelevante job på en stejl læringskurve, da jeg ikke kunne bruge meget af min teoretiske viden fra studiet til noget.

Øvelse til at tilegne sig viden er noget af det bedste, man kan tage med sig fra studiejobbet. Den øvelse er både nyttig senere hen på studiet såvel som ude på arbejdsmarkedet og er noget af det bedste, man kan tage sig med fra studiejobbet.

For andre mere studierelevante jobs kan selve den viden, man får på studiejobbet også direkte bruges på studiet og gøre livet lidt nemmere.

3. Det er et godt supplement til SU’en

Jeg fik mit første studiejob allerede på første semester. Den største årsag til dette var, at det var en mulighed for at supplere SU’en. For en fattig studerende som mig, der i stedet for at spare pengene fra de store lønsedler igennem sabbatårene op havde brugt dem på en masse ligegyldige forbrugsgoder, var det slet ikke til debat, hvorvidt jeg skulle have et studiejob eller ej. Det var simpelthen nødvendigt for at det hele kunne løbe rundt.

Hvad er det gode studiejob?

Et studiejob er ikke bare et studiejob. Og nogle studiejob vil give dig mere med i baggagen end andre. Ovenstående tre punkter som studiejob giver dig gælder desværre ikke for alle studiejobs. Selvom lønnen selvfølgelig kan være forskellig, skal pkt. 3 nok gælde for alle jobs, du kan finde igennem studietiden, men pkt. 2 og 3 er langt fra givet. For at pkt. 1 overholdes, kræver det, at du får et studiejob, hvor du får noget ansvar og bliver mødt med nogle af de udfordringer, som venter dig ude på arbejdsmarkedet. Tilsvarende kræver det en hvis sværhedsgrad af dit studiejob, at pkt. 2 kan overholdes. Hvis du får et job, hvor du ikke holdes til ansvar for det, du laver og ikke skal tænke dig om i løbet af arbejdsdagen, giver studiejobbet ikke meget andet end lidt ekstra cifre på bankbogen i starten af hver måned.

Det gode studiejob er selvfølgelig individuelt og afhænger i høj grad af, hvilken uddannelse du er på samt hvilket job, du ser dig i (såfremt du er en af de heldige, der har den fjerneste ide om det).  Det, de gode studiejobs har tilfælles, er imidlertid, at de overholder alle tre punkter ovenfor.

Den rette balance mellem studie og job

Ligesom for lidt job og for meget studie er en dårlig ting, så er for meget job og for lidt studie også en farlig kombination. Den rigtige balance mellem job og studie skal tillade den studerende at fordybe sig i det faglige på studiet såvel som det praktiske på jobbet. Hvad forholdet mellem de to så skal være, vil være forskelligt fra person til person. For mig personligt, har fordelingen været 80/20. 80 % af tiden har jeg brugt på skole og 20 % af tiden på arbejde. Omregnet til timer betyder det, at jeg i løbet af det første år på studiet i snit har brugt 40 timer på studie og 10 på arbejde i ugen. Denne fordeling kan sagtens ændre sig som jeg kommer længere frem på studiet, men indtil videre har tid til fordybelse i studiet haft førsteprioritet for mig.