Husk lige madpakken

14. nov 2019

Skrevet af Camilla Struck

Som studerende er der ofte rigtig mange penge at spare på madforbruget. Man kommer ofte til at købe mad eller kaffe fra den fristende kantine i skolen eller på universitetet. Men du kan faktisk spare rigtig mange penge, hvis du blot skifter kantinemaden ud med en medbragt madpakke. Vælg en miljørigtig løsning og køb madkasser i rustfrit stål, som du kan bruge igen og igen. Nedenfor har vi listet 3 gode grunde til at medbringe sin egen madpakke. God læselyst!

 

  1. Vær skånsom mod din pengepung
    Kantinemad er sjældent en billig løsning, og hvis man først har bygget en vane op, kan det være rigtig svært at bryde med den igen. Derfor er det en god idé at opbygge en god vane med at medbringe en madpakke i stedet. Og hvis du sparer dine penge op i stedet for at bruge en 50’er på en sandwich og en sodavand et par gange i ugen, kan du hurtigt få en god opsparing. Mange bække små gør en stor å. Derfor er det en stor økonomisk fordel at medbringe mad hjemmefra – så kan du f.eks. tage ud at rejse eller gøre andet, hvor du får mere ud af dine penge.

 

  1. En bæredygtig løsning
    Udover at være skånsom mod pengepungen kan du også være skånsom mod miljøet, hvis du vælger madpakker og drikkedunke, der kan genanvendes. Med madkasser og drikkedunke i rustfrit stål undgår du BPA og andet skadelig kemi, og derfor skåner du miljøet bedst muligt. Madkasser i rustfrit stål udskiller ikke skadelige stoffer, som påvirker smagen eller lugten af din mad. Med en rustfri madkasse eller drikkedunk har du et produkt, der er 100 % rent. Derfor kan den også holde i 10, 20 – ja, måske 30 år, hvis du behandler den godt.

 

 

  1. Mere fokus på skånsomme løsninger
    Med en madkasse i rustfrit stål skåner du både miljøet og din pengepung, fordi du nemt kan vaske madpakken og bruge den igen og igen. Derfor er det en stor fordel for studerende at medbringe madpakken hjemmefra. Så mindsker du dit mad- og plastforbrug, så du kan bruge penge på det, der er vigtigt for dig.

 

Tips til lækre madpakker

Der findes et hav af lækre opskrifter, som du kan finde på nettet. Her kan du få inspiration til at gøre din madpakke mere tiltalende. Du kan f.eks. lave en salat, nogle lækre rugbrødsmadder eller en sandwich. Har du en lang dag med undervisning, anbefaler vi masser af lækre snacks som f.eks. ristede nødder, udskåret frugt eller grøntsagsstave.

Virksomhed: Organic Gale ApS