Gør jeg nok i min forberedelse?

29. sep 2017

Skrevet af Heidi, studerer Virksomhedskommunikation.

 

Gør jeg det godt nok? Lever jeg op til underviserens forventninger? Rækker det her til at klare mig igennem eksamen?

Der kan være mange spørgsmål undervejs i studiet om, hvor meget forberedelse der er nødvendig og nyttig, og hvordan man forbereder sig effektivt og stadig kan have plads til andre ting i sin hverdag end at sidde med næsen i bøgerne.

Det med at have tid til fritidsaktiviteter og samvær med gode venner har, siden jeg startede på bachelorstudiet, været meget vigtigt for mig, og jeg har hele tiden haft det sådan, at nok skal jeg knokle med studiet, men jeg skal også have det godt. Nu studerer jeg på kandidatuddannelsen og har efterhånden lært et og andet om mig selv som studerende, og hvordan jeg forbereder mig bedst.

 

Hvor meget skal man læse?

Det spørgsmål har jeg tumlet meget med siden studiestart. Fra undervisernes side er der jo ingen tvivl: læs det hele og gerne to gange! Meeeen… når man har syv forskellige fag på et semester, et fyldigt pensum til hvert fag, og når hver af underviserne har denne forventning, begynder det at lyde urealistisk. Al respekt for at man gerne vil være en ambitiøs studerende, og sådan opfatter jeg også mig selv, men man kan også få sat sine forventninger til sig selv for højt i forhold til, hvad der er realistisk, at man kan nå og stadig have et liv væk fra bøgerne. Med så store mål som at læse alt i alle fags pensum og endda læse noget to gange er mildt sagt MEGET ambitiøst, og jeg synes, man bør overveje, om det overhovedet er muligt, og om man ikke blot ender med at blive skuffet over sig selv, fordi man ikke kan nå det hele.

 

Mit udgangspunkt når jeg skal beslutte målet for den læsemængde, jeg skal nå igennem, er først og fremmest hvad eksamensformen er for det enkelte fag – er det fx en projektrapport, hvor man selv udvælger litteratur, eller er det en prøve, hvor man kan risikere at komme op i et hvilket som helst emne inden for faget?

Og så er det selvfølgelig ikke kun eksamen, der er målet – jeg vil jo også gerne kunne bruge denne viden, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet, så jeg skal ikke kun kunne overleve eksamen – jeg skal også FORSTÅ og kunne bruge viden fra fagene i praksis. Derfor forsøger jeg altid ved semesterstart at danne mig et overblik over, hvilke fag jeg har sværere ved at forstå end andre og prøver at lægge mere vægt i forberedelsen til dem.

 

Anstreng dig hverken for meget eller for lidt

Min erfaring med studiet har lært mig, at det er meget forskelligt fra fag til fag og underviser til underviser, hvor meget forberedelse der er nødvendig for at få maksimal nytte af undervisningen. Det er rigtig ærgerligt, hvis man fx møder op til en holdundervisning uden at have læst, og der så skal arbejdes i grupper med udgangspunkt i litteraturen. Så føler man sig utilstrækkelig og har dårlig samvittighed ikke kun over for sig selv, men især over for ens holdkammerater, der ikke kan få noget særligt gavnligt samarbejde ud af en.

På den anden side, hvis man gør et stort arbejde ud af forberedelsen med grundig læsning af alle tekster, overstregninger og notater og senere finder ud af, at det var unødvendig anstrengelse fx hvis litteraturen slet ikke nævnes i forelæsningen eller ikke skal arbejdes med på holdtimen, kan man godt føle, at man har spildt noget af sin tid. I realiteten er al litteratur bare ikke altid lige vigtigt at læse, men det er jo selvfølgelig bare først noget, man finder ud af undervejs i studiet, når man lærer undervisningen og underviserne at kende. Al respekt for hvis man har overskuddet til at læse det hele, for det er jo fedt at tilegne sig en masse viden, men jeg tror på, at mange studerende kan have godt af at sænke kravene til sig selv lidt.

 

Planlægning og prioritering af din tid

Jeg er sådan en type, der skriver ALT i min kalender på computeren. Mine timeplaner for studiet er importeret til min personlige kalender, som jeg både tilgår fra min computer og mobil, og de opdateres hver dag – så kører det hele automatisk og nemt, og det synes jeg godt, der kan være brug for på et travlt studie, og hvis man også har andet at se til i fritiden. Ud over timeplanerne indeholder min kalender både arbejdstider, møder, aftaler og andre begivenheder med familie og venner, aftaler med kæresten, mærkedage og hvem jeg skal være sammen med, træning, rengøringsdage osv. osv. Det hjælper mig bare rigtig meget at have alt samlet på ét sted.

Når alle fritidsaktiviteter også er en del af kalenderen, giver det et hurtigt overblik over, hvor der er huller til studieforberedelse, og så må man bare være grundig i disse tidsrum. I eksamensperioden skriver jeg også studieforberedelsen (tiden og mængden) ind i kalenderen, fordi så fungerer det som en slags tjekliste for mig. Ved at have skrevet ned, hvad jeg skal have lavet, føler jeg mig mere forpligtet, end hvis jeg bare går med planerne i hovedet.

Det er selvfølgelig individuelt, hvordan man planlægger og prioriterer sin tid mest effektivt. Det skal man nok finde ud af efterhånden.

 

Mine overordnede råd til andre studerende:

Tro på dig selv, gør dit bedste, og vigtigst af alt: vær samtidig god ved dig selv.

Studietiden kan være så fed, hvis man finder sig godt til rette med en god balance mellem anstrengelse og afslapning.