Derfor skal du vælge en privatskole

10. jan 2023

Hvad er en privatskole?

I dag vælger flere og flere forældre at indsætte deres børn i en privatskole. Dette skyldes hovedsageligt et ønske om at give det enkelte barn lov og plads til at udfolde sig fagligt i et sikkert miljø. I modsætning til folkeskolen betaler man nemlig for at have sit barn gående på en privatskole. Som følge heraf er lærerne ofte bedre betalt, og der er ikke nær så mange elever i hver klasse. Dette kan være med til at forøge det faglige niveau.  Man ser da også en forøgelse af elever på privatskolerne. Fra 1970 til 2012 er der sket en stigning på hele 10%.

 

Forskellen på privatskole og folkeskole

Denne opblomstring af elever på privatskolerne er imidlertid ikke en tilfældighed. Undersøgelser viser, at forældre i højere grad har blik for deres børns trivsel i dag. Når der skal vælges skole, overvejes mulighederne altså meget nøje. Spørgsmål om, hvorvidt lærerne er gode, om barnet kan trives og udvikle sig fagligt, fylder meget. På privatskolerne er der et højere krav til undervisningen, og derfor udvælges lærerne omhyggeligt. Herudover gør privatskolerne også en stor dyd ud af at skabe et trygt miljø med få i hver klasse uden for meget forskellighed. I folkeskolen vil man med høj sandsynlighed blive udsat for stor forskellighed i kulturer og sociale baggrunde. Det samme gør sig ikke gældende i privatskolen.

 

Fordele ved privatskole

Ønsker man at indsætte sit barn i et trygt læringsmiljø med høj disciplin, så skal man vælge en privatskole. På privatskolerne er der plads til det enkelte barn. Dette skyldes det lave antal af elever i hver enkelt klasse. Som barn vil man opleve, at ens behov bliver sat forrest – og der vil være plads til selv de mindste spørgsmål. I folkeskolen er det ofte anderledes. Her skal lærerne tage hånd om mange elever, og det er ikke altid, at der vil være tid til fordybelse.