05. mar 2019
Tag på weekendophold i København
De fleste studerende tænker måske nok, at SU-budgettet ikke rigtig rækker til en storbyferie i en forlænget weekend. Man behøver dog hverken bevæge sig ud fra landets grænser, eller brænde hele børneopsparingen af, for at få en tiltrængt miniferie. Der er masser af byer rundt i landet, der fortjener en weekendvisit. Kigger man mod landets hovedstad, København, er der gode muligheder for billig transport, billig overnatning og fede oplevelser. Uanset hvor meget eller hvor lidt du har været i byen, er der altid nye kulturelle tilbud, sjove spisesteder og hyggelige barer at finde.
Hovedstadens mange muligheder
I København er der noget for enhver smag. Skal du på shoppetur med en veninde, så gå en tur ned af Strøget og nyd stemningen og det brede udvalg af butikker. Er du musikinteresseret, så har København en nærmest uendelig liste af små og store spillesteder, barer med live-musik og koncerthuse. Du kan også få et boost på kunst og kultur med en billet til Parkmuseerne, der er et samarbejde mellem seks af de største museer i København. Du kan selvfølgelig også bare slænge dig i Kongens Have med alle de andre københavnere med lidt musik, mad og drikke. Langt de fleste kulturelle tilbud og en del forretninger har studierabat, så husk studiekortet. Der er rigtig mange penge at spare.
Spar penge på et hotelophold og få det bedste ud af dit ophold
Når man sørger for ikke at brænde hele budgettet af på et dyrt hotel, har man lidt mere økonomisk spillerum til alt det sjove. Priserne på hotellerne i indre by er tit høje, men du skal ikke sidde særlig længe i en metro mod lufthavnen, før prisniveauet er anderledes overskueligt. Det er en rigtig god idé at finde billig overnatning tæt på centrum, metro og lufthavn. Det kan være lige meget at finde et billigt hotelværelse et godt stykke uden for byen, hvis du så til gengæld skal bruge en masse penge på transport til og fra hotellet. Metroen er en nem, hurtig og billig måde at bevæge sig rundt på, hvis man ikke lyst til at kaste sig ud på de københavnske cykelstier. Det behøver ikke at være et uoverskueligt projekt at planlægge en weekendtur. Riv to-tre dage ud af kalenderen, køb en billet og book et værelse. Så længe du husker pas, penge og studiekort, så kan det ikke gå helt galt.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
21. feb 2024
Et rent studiemiljø er godt stud...
12. feb 2024
Studierabat til akupunktur og gi...
30. aug 2020
Billig overnatning i København
03. aug 2020