Rolig eksamensperiode

Skrevet af Mette Munk, færdiguddannet Kommunikationsstuderende.

Okay, eksamensperioder er vel aldrig helt rolige? Jeg mener: Usikkerhed, tvivl, lange læsedage og en masse dårlig samvittighed over alt det, man ikke når – det kan næppe kaldes roligt. Men jeg synes, at jeg har fået bedre styr på at skabe en roligere eksamensperiode gennem min studietid. Det er helt sikkert meget individuelt, hvad der virker for en, men måske kan du lære lidt af min tilgang til eksamen.

Lærte af den dårlige karakter

Du skal nok vide, at jeg altid har arbejdet hårdt for at få høje karakterer, så det var lidt af en mavepuster, da jeg første gang fik en dårlig karakter. En aflevering, der skulle forsvares ved en mundtlig eksamen, som ender med, at min underviser siger, ”godt du mødte op, ellers var du dumpet”. Så jeg kom igennem, men kun lige. På trods af kæmpe stress og jag med den opgave, kom jeg kun lige igennem. Min underviser sagde, at jeg ved eksamen havde sagt alt det rigtige, men det kom ikke til udtryk i opgaven. Det tænkte jeg længe over og nåede frem til den banale konklusion, at jeg vist ikke havde forstået opgaven, og hvad jeg skulle. Og det har siden været et klart mønster ved mine dårlige eksamener.

På mit kandidatstudie er min laveste karakter to fire-taller ved to eksamener, hvor jeg ikke anede, hvad jeg skulle skrive om eller helt forstod faget. Til gengæld har jeg fået minimum 10, når jeg i løbet af semestret har fået en ide til eksamensopgaven. Så mit første råd til dig lyder:

Find dit eksamensemne i god tid

Jeg har haft mange skriftlige eksamener og har kun en enkelt gang skulle terpe til en mundtlig eksamen, så derfor har jeg skulle finde på mange eksamensemner. Jeg har ikke nogle konkrete råd til, hvordan du får en god idé – det er nok meget individuelt, hvordan man gør det, men jeg har som regel fået den undervejs på semestret ved at gøre nogle forskellige ting.

Inden semestret starter eller i begyndelsen læser jeg, hvad kravene for eksamen er, så jeg har en idé om, hvad mit emne skal kunne rumme. Det er tit her, at det er gået lidt galt, fordi jeg ikke har forstået fag- og målbeskrivelsen eller synes, det var for flyvsk.

Når den er læst (og forhåbentligt forstået), så er det egentlig ”bare” at følge med i undervisningen og være opmærksom på, hvad du ellers hører og interesserer dig for. Mød op til forelæsningerne og lyt til diskussionerne på klassen, eller hvis din underviser kommer med nogle påstande. Min underviser sagde på et tidspunkt noget om, at tabloidaviserne ikke bruger eksperter som kilde. Han havde selv undersøgt det under en valgkamp, og så kunne jeg undersøge det uden for valgkamp, tænkte jeg. Det var anden forelæsning, så jeg havde god tid til at forberede mig og finde materiale til opgaven, inden eksamensperioden gik i gang. Det gav mig meget ro, at jeg i god tid vidste, hvad jeg ville, og jeg havde også tid til at tænke over, hvordan jeg ville behandle det.

Ellers har jeg brugt mine egne interesser, når jeg har fundet emner. Jeg har for eksempel lavet en opgave om newsjacking, fordi jeg synes, det er sjovt at se, hvordan virksomheder bruger aktuelle begivenheder i deres markedsføring. Det passede med en opgave, og når et emne er sjovt og interessant, er det bare også nemmere at arbejde med.

Stress ned og kom ud

Når eksamenstiden så kommer, er det altid en stressende affære. Der er deadlines, sikkert flere afleveringer tæt på hinanden og en masse usikkerhed at kæmpe med. Her har det virket for mig at lave en realistisk plan for min arbejdstid. Det var en god metode, da jeg på ét semester havde en mundtlig eksamen og tre afleveringer inden for 14 dage på grund af valgfag på forskellige institutter. Jeg havde haft tid til at forberede mig, så det er ikke så slemt, som det lyder. Men for at undgå alt for meget stress noterede jeg mig, hvornår jeg skulle være færdig med den ene eksamen for at kunne nå at forberede mig til den næste. Jeg indsatte læsedage til den mundtlige eksamen og ved at have et overblik, som også var realistisk, vidste jeg, at jeg nok skulle nå det, hvis jeg arbejdede på de dage, jeg havde afsat og nåede det, jeg havde planlagt.

Det var her jeg lærte at sige ”nu er jeg færdig”, selvom jeg godt kunne have læst og rettet 1000 gange mere. Det gav mig en frihed og betød, at jeg med god samvittighed kunne tage til fødselsdag, træne og tage i biografen med min kæreste, og de fritimer fra eksamenslæsning var guld værd. Her fik jeg ny energi, og det er så vigtigt ikke at glemme sig selv i bøgerne. Med et 7-tal, 2 10-taller og et 12-tal var det vist godkendt! Under mit speciale har jeg også prioriteret at have tid til studiejob, venner, familie og fritidsaktiviteter, og selvom jeg har haft kriser, er det ikke i nærheden af de historier, jeg har hørt om specialeperioden. Men okay – jeg ved heller ikke, hvordan det er gået!

Stop med at læse alt – læs det vigtigste

Jeg falder selv nemt i læsefælden og mener, at jeg skal vide alt om et emne, før jeg kan skrive noget. Men ofte har jeg brugt unødig tid på læsning, som jeg aldrig får brug for. Selvfølgelig skal du i starten læse for at få viden, som du kan bruge i din opgave, men jeg har lært at blive bedre til at gennemskue, hvad jeg egentlig har brug for at læse. Her er nogle råd til læsning: Er det til en opgave, så læs de artikler, der er mest citeret. De må være de vigtigste for emnet, og så kan du skimte de øvrige for at se, om de kan bidrage med noget ekstra. Er det til en mundtlig eksamen, så har jeg gjort meget for undervejs at følge med og hurtigt forsøge at danne mig et overblik over, hvilke overordnede emner der er. Herefter kan emnerne deles op og uddybes, og hvis jeg undervejs ikke har forstået noget, så har jeg noteret mig, at det skal jeg læse ekstra op på. Det giver en mere fokuseret eksamenslæsning.

Sænk forventningerne, fjern presset og stol på dig selv!

Det er godt at have forventninger til sig selv og gerne vil gøre det godt. Nogle gange står de forventninger bare i vejen, fordi man bliver alt for presset og stresset. Så jeg forsøger at sænke forventninger og give mig tid til andet end læsning. Derudover tror jeg på, at det, jeg synes er interessant og spændende, kan bære en opgave. Det kan være en god case, en spændende teori eller et undersøgelsesspørgsmål, som du virkelig gerne vil kende svaret på.

Det øger nemlig motivationen og får mig til at arbejde mere effektivt uden overspringshandlinger, når jeg virkelig interesserer mig for emnet. Det har givet mig en meget bedre og mere stille og rolig eksamensperiode, og uanset resultatet har jeg været glad for opgaven. Så stol på dig selv, og hvad du kan, så skal du nok komme igennem!