Dine 7 flytteråd

12. maj 2018

7 gode råd til flytning

Har du planer om flytning eller måske endnu værre, du er blevet opsagt af din udlejer af en eller anden årsag, så flyver tankerne om flytterod muligvis allerede om ørerne på dig. Du kan næsten ikke komme i tanke om noget mere kedeligt at skulle pakke alt ned i kasser, og det er uoverskueligt. Men det er der råd for her.

Du har skrevet under på en ny kontrakt til din kommende bolig og glæder dig helt vildt. Men først kræver det hårdt arbejde, og det kan være svært at overskue, hvor du skal starte og slutte. Boxbudget er eksperter i flytning, så i samarbejde med dem, får du her 7 gode råd til at planlægge din flytning.

 

  1. Køb flyttekasser

For at flytningen ikke skal tage osseaner af tid, anbefales det, at du investerer i flyttekasser til at pakke tingene ned i. Ellers kan du komme til at gå mange gange. Men noget, der er vigtigt, er, at du organiserer nedpakningen i flyttekaserne. Du kan få dem i forskellige størrelser, så du undgår store, tunge kasser. Det er ikke en god idé at fylde en stor kasse op med tunge bøger, men så kan de komme i flere små kasser, så det er nemmere at løfte. Sørg for at skrive uden på kasserne, hvad du har kommet i dem, så du bedre kan finde det igen. Er der noget porcelæn i en kasse, kan du skrive ”OBS” uden på, som markerer, at denne skal løftes forsigtigt.

 

  1. Få smidt ud

En af fordelene ved at flytte er, at man får smidt meget ud og ryddet godt op. Det er i hvert fald det mest fornuftige, så du ikke slæber unødige ting med i den nye bolig. Påbegynd da udsmidningen i forbindelse med nedpakningen i kasser.

 

  1. Transport af hvidevarer

Måske har du et køle- fryseskab, som du skal have med dig. For at flytte det sikkert er et trick at sætte tape på dørene. Dette for at undgå, at den ikke åbner under flytningen. Dertil kan dine madvarer i fryseren faktisk holde sig i op til 1 døgn. Men sørg for at tømme fryseren for det overskydende vand, inden du skal bære det. Husk også at tape alle rør og ledninger så de ikke kommer i karambolage med noget under flytningen.

 

  1. Lav bundter

Hvis du samler dine ting i bundter, kan du spare en del tid. Har du nogle hylder, kan du tappe dem godt sammen med gaffertape eller snor, som gør dem lettere at bære under flytningen, og det er lettere at samle det i flyttebilen eller traileren, hvis det er det, du anvender. Der er nogle flyttefirmaer, som beregner flytteprisen ud fra antallet af én-mands-ting, hvormed du kan spare en del penge ved at samle flere ting, som derved bliver til 1 ting.

 

  1. Beskyt elektronik

Du har nok et tv, en playstation eller andet elektronik, som du er nervøs for kan komme til skade under flytningen. Brug tæpper eller håndklæder til at pakke disse ind med. Skal det i en kasse, kan du med fordel også fylde den op med aviser og magasiner, så det ikke flyver rundt i kassen.

 

  1. Undgå 7 års ulykke

Har du altid frygtet at tage et spejl ned, fordi du er bange for, at det smadrer og skaber mange års ulykke, så skal du sørge for at pakke disse nøje ned eller få hjælp til det. Har du hyret et flyttefirma til flytningen, kan du gøre dem opmærksom på det, og så kan de tage dem ned og pakke dem ordentligt.

 

  1. Flyttepizzaer, drikkevarer og snacks er din medicin

En flytning kan godt være undervurderet, men det er faktisk en af de hårdeste ”motionsformer”, der findes, derfor skal du også sørge for at have nok energi til at klare mosten. Du bør derfor sørge for lækre flyttepizzaer, kolde øl og vand – måske kaffe – og snacks, så du ikke går kold, netop når du har båret den første flyttekasse ned. Det er desuden et godt trick til at lokke venner med til at hjælpe dig med flytningen, så den kommer til at gå meget nemmere.