Studiestress er det nye sort

30. sep 2019

Synes du heller ikke livet som gymnasieelev er en dans på roser? Det føles måske som et personligt nederlag og som om, du er den eneste, der har problemer. Men du er ikke alene. Omkring hver tredje studerende på de danske gymnasier føler stress.

 

Så stort er problemet

En undersøgelse fra 2017 viser, at hele 34 procent af de gymnasieelever, der deltog i undersøgelsen, ofte følte sig stressede. 47 procent følte det af og til. Dette er absurde tal, da ens gymnasietid burde være fyldt med gode oplevelser og ikke stress, men stress er desværre blevet normalt.

Meget tyder på, at det er unges higen efter at være perfekt, der stresser. Man skal helst have 12 i alt, have skolens smukkeste kæreste og samtidig være populær og eftertragtet af alle. Men det er dårligt for krop og sind at søge efter perfektion. Og det kan mærkes på mange måder.

 

Dette kan tyde på, at du føler dig stresset

Hvis du oplever noget af dette, kan det være tegn på, at du er stresset:

  • Du har hjertebanken
  • Du føler anspændthed
  • Der er en knugen i brystet eller maven
  • Du har let til tårer
  • Du er irritabel og måske endda aggressiv
  • Du sover dårligt
  • Dine tanker kører rundt i hovedet hele tiden
  • Du føler uro i kroppen
  • Du er ofte træt
  • Dine toiletvaner er ikke som de plejer

 

Sådan kan du komme videre

Det kan virke svært at komme ud af sine dårlige og stressfyldte vaner, men for din krop og dit sinds skyld er du nødt til at gøre hverdagen lidt nemmere for dig selv.

Hvis din stress ikke har nået at tage al for meget fart, er der større mulighed for, at du kan klare det selv. Her kan du for eksempel tænke over, om du tager for meget ansvar steder, du ikke behøver tage det eller om du fylder din kalender for meget op. Hvis sidstnævnte er tilfældet, er det vigtigt at huske, at ALLE aftaler kan aflyses. Men det er selvfølgelig smartest at begynde at luge ud i de mindre vigtige aftaler, fx kaffedaten med dine medstuderende næste onsdag. De overlever. Og derefter droppe flere ting, hvis det er nødvendigt.
Nogle gange kan det dog også være svært selv at håndtere. Så kan man søge hjælp hos studievejledere, medstuderende, undervisere eller familien. En god hjælp til studiet kan også være gennem inspo.dk, som hjælper gymnasieelever landet over med at lette byrden for lektier og eksaminer.