Sådan sparer du op til ferien
27. jun 2017
Skrevet af Anders Midtgaard Norlyk, studerer på Aarhus Universitet.
De fleste studerende kan nikke genkendende til følelsen af at leve på en sten. I sær mod slutningen af måneden, hvor kontobeløbet hastigt går mod nul. Hvis du er en af de mange, der kender den følelse, sidder du måske og tænker, at det er umuligt at få råd til både husleje, mad og så også ferie i løbet af året. Det er dog ikke nødvendigvis sandt. Hvis du vil læse mere om, hvordan du formår at spare penge op til ferien, kan du med rette læse nogle af de tidligere indlæg om budget under SU.
Har du f.eks. læst mange af de gode indlæg om økonomi under SU her på BedreStudieliv? Du kan med rette læse følgende indlæg, hvis du er i tvivl om, hvordan du får skrabet lidt penge sammen til noget ferie:
- ”3 gode råd om penge”
- ”Overblik over budget”
- ”Handler du økonomisk ind”?
- ”Hvad er et SU-lån”?
I dette indlæg vil jeg se lidt nærmere på billige måder at komme på ferie på og billige feriesteder.
Sådan kommer du billigt på ferie
Der er mange forskellige måder at komme billigt på ferie på, og folk tyr til mange forskellige måder. Her er 5 gode råd, som kan være med til at give dig en billig ferie, der er til at betale sig fra.
- Søg afbudsrejser
Det er efterhånden et gammelt trick, som er kendt af de fleste. Alligevel virker det stadig til UG. Det kræver lidt benarbejde, og det kræver, at du er klar til en spontan tur, der kan byde på lidt af hvert. Er du det, er afbudsrejsen til gengæld din mulighed for at få en meget billig ferie.
- Pak let
Markedet bugner efterhånden af billige flybilletter til alverdens eksotiske destinationer. Det er især Ryanair, der har været frontfigur i udviklingen frem mod billigere flybilletter. Tit og ofte ender de flybilletter, der skulle være så billige dog med at være lidt dyrere end forventet. Ryanair tjener en stor del af deres omsætning på ekstraomkostninger og gebyrer. Her udgør den største post gebyret til kufferten, som ikke er medregnet i prisen på deres flybilletter. Vælger du kun at tage rejsekuffert med, sparer du flere hundrede kroner allerede inden ferien er startet.
- Vælg hostels og Airbnb fremfor hoteller
Der er mange penge at spare ved at fravælge hotellerne fremfor hostels. Det der kan afskrække nogle er udsigten til at skulle sove sammen med fremmede. For de fleste der har prøvet at sove på hostels har oplevelsen dog langt fra afskrækket dem fra at prøve det igen. Ikke bare er hostels en billig overnatningsmulighed. Det er også en mulighed for at lære andre mennesker at kende.
Er hostels ikke noget for dig, er Airbnb også en god mulighed. Som regel sparer du 30 % ved at bo på Airbnb fremfor hotel.
- Tag på ferie uden for højsæson
En af de bedste måder at få billige flybilletter og billige overnatninger på er ved at rejse uden for højsæsonen. Som studerende har du frihed til at tage en uge ud af kalenderen og indhente det senere. Vælger du at udnytte den frihed, er der mange muligheder for at få en billig ferie.
- Billige feriedestinationer
Hvis du vil billigt på ferie er lokationen altafgørende. Igennem senere år, har det især været Østeuropa og Sydøsteuropa, der har budt på flotte destinationer til billige summer. Her er 5 bud på feriedestinationer, hvor du får meget for pengene:
- Bosnien-Hercegovina
Bosnien-Hercegovina er en destination, hvor der er billige flybilletter til og mulighed for billig mad og overnatning, når du er der. Hvis du tager derhen, er byen Mostar et besøg værd. Her kan du se den gamle bro Stari Most, som er optaget på Unescos Verdensarvsliste og meget mere.
- Serbien
Hvis du er i Serbien, bør du besøge den næststørste by Novi Sad, som er kendt for sit fæstningsanlæg Petrovardian. Du får også rig mulighed for at besøge nogle af de mange flotte naturparker i Serbien. Her kan især Nova Aros og Tara National Park anbefales.
- Kroatien
Kroatien er i sær kendt for sine flotte strande, men hvis du tager til Kroatien, er der mange flere ting, der er værd at opleve. Du bør besøge Split og se Diocletians Palads, der blev bygget af den romerske kejser Diocletian. Derudover er naturen i Kroatien også noget for sig. Tag rygsækken over nakken og besøg mange af de flotte naturreservater, der byder på vildt og diversificeret dyreliv og alsidige planter, blomster og træer.
- Albanien
Albanien er et af de fattigere lande på listen, så der er rig mulighed for en billig ferie. Lej en scooter og rejs rundt til de velbevarede strande og skjulte skatte i naturen.
- Grækenland
Hvis du vil have et indblik i fødestedet for europæisk kultur, er Grækenland. Besøg Athen og alle dens velbevarede kulturskatte. Se Akropolis, Parthenon og meget mere. Når du har fået stillet din sult efter kultur, kan du med rette tage på Ø-hop til de mange, flotte græske øer, der har vidt forskellige ting at byde på. Kos, Mykonos og Santorini er bestemt værd at besøge!
Hvordan fik jeg råd til sommerferien?
Hvis I har læst mit tidligere indlæg, ved I at jeg i denne sommer skal til Grækenland på ubestemt tid. Jeg rejser mit i sommerferien, så jeg lytter ikke helt til mit fjerde råd. De andre råd har jeg dog også selv fulgt.
Ad. 1: Måden jeg fik råd til denne ferie var faktisk ret simpel. Siden August har jeg har et studiejob. Med pengene fra studiejobbet oveni min SU har jeg været i stand til at lægge 1000 kr. Til side hver måned, så jeg ender derfor med at have 11.000 kr. Til ferien.
Ad. 2: Jeg skal være afsted ret længe, så jeg har valgt at tilkøbe mig baggage til 200 kr. Det er selvfølgelig også penge, men med flybilletten kom vi af med 800 kr., så det var stadig en fin pris.
Ad. 3: Jeg har ikke bestilt overnatning endnu, men det er især her, det er planen, at jeg vil spare penge. På de tidligere ferier, jeg har haft med mine venner, har vi altid boet på Hostel. Vi er i alt 5 drenge, så det passer med, at vi kan fylde et værelse næsten helt ud. Når man rejser mange er det faktisk helt fint med hostels.
Ad. 5: I år har jeg valgt at tage til Grækenland, mn jeg overveje også kraftigt Kroatien, som jeg meget gerne vil opleve engang.
Det var lidt om, hvordan jeg fik råd til min ferie. Når jeg kommer hjem kan jeg fortælle mere om præcis, hvad ferien endte med at koste mig, samt hvor jeg sparede penge, og hvor jeg kunne have sparet mere.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
10. jan 2023
SU-venlig bytur
20. maj 2022
Tandlæge studierabat
06. apr 2022
Luft i budgettet
21. apr 2021