Det skal du lave i Aarhus i juni

01. jun 2017

Juni måned er over os, og med starten af Juni, er vi for alvor braget ind i de danske sommermåneder. Det betyder påbegyndelsen med en masse events, hvor Aarhus viser sig fra sin bedste side. Her har vi fundet nogle af de største events i Aarhus i Juni måned, som du kraftigt bør overveje at deltage i.

 

4 events du bør deltage i, i Juni:

 

  1. NORTHSIDE

 

NorthSide må siges at være et af de største, hvis ikke den største event i det aarhusianske kalenderår.  NorthSide byder på tre dage med international musik i verdensklasse og en festlig stemning ulig nogen anden. Tre dage, tre scener og 35.000 festglade mennesker er en oplevelse, du ikke vil gå glip af. I årenes løb har NorthSide været velbesøgt af mange verdenskendte navne. I år er det verdenskendte navn Frank Ocean.

Udover at stå for god musik og højt humør, står NorthSide også for bæredygtighed. Festivallen har i alle år haft et stort fokus på miljøbevidsthed og økologisk mad og drikkelse.

NorthSide løber af stablen fra d. 9-11. Juni. Har du ikke allerede købt din billet, bør du gøre dig selv en tjeneste og få skaffet en. Du vil ikke gå glip af det største event i året!

 

  1. BESTSELLER AARHUS CITY HALV MARATHON

Aarhus city halvmaraton finder sted søndag d. 11 juni og ligger således oveni NorthSide. Derfor vil de færreste af festivaldeltagerne nok være at finde, når startskuddet lyder. For alle de andre, er mennesker, der ikke har deltaget i weekenden fornøjeligheder, byder BESTSELLER Aarhus City Half Marathon dog på en fantastisk oplevelse. På ganske få år har det etableret sig som en af de største løbebegivenheder i det danske kalenderår, hvor flere end 15.00 løbere og 65.000 tilskuere tager del i begivenheden. Ruten bringer dig forbi kendte attraktioner såsom ARos, Den Gamle By, Domkirken og meget mere. Mærk byens puls. Løb til BESTSELLER Aarhus City Half Marathon.

 

  1. HERREGÅRDSMARKED PÅ GAMMEL ESTRUP: FESTIVAL OG LEVENDEGØRELSE

Herregårdsmarkedet på Gammel Estrup er en af de mere kulturelle begivenheder. Festivallen finder sted d. 17-18. Juni. Begivenheden er en international festival, der skal fejre kulturåret. Når dørene åbner vil du blive bragt tilbage til 1700-tallet. Her vil herregården vækker datidens bønder, håndværkere og Adeler tilbage til live og giver dig et indblik i 1700-tallets hektiske markedspladser, hvor gøglerne stod for underholdning og bønderne solgte deres vare. Hvor smedende smedede, pileflettere flettede og hvor helstegt pattegris og øl var dagens ret på kroen.

 
  1. URBAN WAVES

Hvis du er interesseret i at lære at surfe, så er det her event helt klar noget for dig! Urban Waves er et nyt initiativ, der fokuserer på at lære unge grundlæggende bevægelser på skateboard, der er specialdesignet til at lære dem at surfe. Fænomenet kaldes surf-skating og er en ny måde at bruge kroppen på, hvor balancen, koordination og fokus trænes.  Du kan deltage i Urban Waves fra d. 24 Juni – d. 5. Juli og lære at blive bedre til både surfing og at stå på snowboard uden at tage nogen steder hen.

 

Hold dig opdateret

 

Husk at holde dig opdateret på dit event-kalenderår! Herinde på siden, vil de største events i hver måned blive præsenteret, så du bedst muligt kan planlægge din måned og vælge, hvilke events du vil deltage i.