Hvad skal du i sommeren 2017?

27. jun 2017

Sommeren er ved at være over os. Skolerne er begyndt at ringe til ferie, studenterhuerne er begyndt at fylde gadebilledet og hverdagens stressede stemning er så småt ved at blive overtaget af en mere afslappet stemning. Med andre ord; det er snart sommerferie. For mange af vi danskere betyder det en tur til varmere himmelstrøg og andre breddegrader. En drink i poolen over en klar himmel med høj sol er bestemt heller ikke nogen dårlig plan for sommerferien, men faktisk behøver man slet ikke rejse så langt. Når vejret er godt i Danmark, er hjemme virkeligt bedst. København byder henover sommeren på mange forskellige tiltag og events for enhver smag. Her ser vi på, hvordan du kan nyde din ferie i det danske.

 

Events i København over sommeren 2017

 

  1. Distortion

Distortion falder egentligt lidt tidligere på sommeren, så det er ikke længere en mulighed. Den kommer alligevel med på listen. Om ikke andet så for, at du kan planlægge din deltagelse til næste år. Distortion er gadefesten over dem alle. Det er en anderledes fest, som du ikke finder andre steder. Den stemning og de oplevelser, du får der er ulig nogen andre. Gør dig selv den tjeneste og ryd kalenderen i starten af juni næste år. Distortion 2018 vil du ikke gå glip af.

 

  1. Copenhagen Jazz Festival

Har du en dag eller to fri i kalenderen fra d. 7-16 juli, kan du høre en af de mange koncerter til Copenhagen Jazz Festival. Der er altid garanti for god stemning og fløjlsbløde jazztoner.

 

  1. Diverse koncerter

København er en by med mange talenter. Et af de talenter er evnen til at holde nogle vilde koncerter.  Har du tid i løbet af juli og august, bør du ikke gå glip af Grøn Koncert, Musik i Lejet eller Stella Polaris. Stella Polaris er elektronisk chillout, når det er bedst, Grøn Koncert er en stor fest, og Musik i Lejet er en tredages festival i den lille idylliske by Tisvildeleje. Alt i alt bør der være noget til enhver smag.

 

  1. Sportsarrangementer

Er du til sport og anstrengelser byder sommeren i København på et væld af muligheder! Den ultimative sommerudfordring byder KMD IRONMAN på. Med 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb er det ikke en udfordring for alle. Er du til en lidt mindre voldsom, men stadig hård udfordring, er Nordic Race på Refshaleøen også en mulighed. Sidst men ikke mindst, fortjener TrygFondens ”Christiansborg Rundt” også at blive nævnt. I hvilken hovedstad er vandet så rent, at du kan svømme i det? Ingen andre end København. Deltag i Christianshavn Rundt og svøm de 2000 m rundt om Slotsholmen.

 

Kulturelle oplevelser

På den anden side byder København også på mange andre interessante muligheder, der ikke er events. Oplev København og dens skønne kultur. Besøg disse steder:

 

  1. Københavnske strande og havnebade

 

Som de fleste byer i lille Danmark, er hovedstaden også omringet af vand. Det betyder rig mulighed for badning i byens mange havnebade og omkringliggende havnebade. Et par af de bedste er:

Amager Strandpark: Amager Strandpark er uden tvivl det perfekte sted at tilbringe en varm sommerdag og en mild sommeraften. Med en 2 km lang kunstig ø, der former en lagune og en tilhørende strandpromenade, kan man sagtens få en dag til at gå derude.

Havnebadet Fisketorvet er et af mange havnebade, der tilbyder et anderledes alternativ til stranden. Det ligger lige ved siden af shoppingcenteret Fisketorvet og er et frisk afbræk fra en lang dag i butikkernes air condition.

 

  1. Tivoli

Man kommer ikke uden om Tivoli i løbet af en sommer i København. Det er blevet institution og når tanken falder på København, dukker tanken om Tivoli op ikke ret lang tid derefter. Tag familie eller venner i hånden og nyd den afslappende og glade stemning, Tivoli altid med garanti leverer.  

 

  1. Museer

København byder ikke kun på muligheder for udendørs aktiviteter. Byen har også utroligt mange interessante museer, der er et besøg værd – måske på en lidt mere overskyet dag. Et par steder, du bør besøge er:

Rosenborg Slot – Hvis du vil se, hvor de danske royale boede frem til 1710, skal du hen til Rosenborg Slot. Slottet er i sig selv et imponerende syn. Inde i slottet kan du desuden se de danske kongers historie igennem 300 år fra omkring 1600 til slutningen af 1800. Derudover er de danske kronregalier og kronjuveler også udstillet.

 

Ny Carlsberg Glyptotek – Glyptoteket blev grundlagt i 1897 og er med sin centrale placering ved Dantes Plads et af de mest besøgte museer i København. Det er et kunstmuseum med en samling på over 10.000 genstande, hvoraf hovedvægten er på oldtidens kulturer omkring Middelhavet.

 

Nationalmuseet – Hvis du er interesseret i at se Danmarks største kulturhistoriske museum, er Nationalmuseet et besøg værd. Der kan du finde alt fra de berømte guldhorn, Egtvedpigen og de egyptiske mumier.  

 

  1. Nogle af de mange fantastiske spisesteder

Hvis du vil forkæle dine smagsløg, kan du gå på jagt hos de mange Michelin stjernede restauranter i København. Nogle gode steder at starte er Geranium, Noma og Krebsegaarden.

 

Få styr på overnatningen

 

Alt i alt er der rig mulighed for at få en fantastisk ferie i København. Hvis du ikke bor der, er du imidlertid nødt til snart at begynde at se efter overnatningsmuligheder. København er en populær feriedestination, og de mange turister presser hoteller på værelsespladsen. Jeanette Birkedal fra Danhostel Copenhagen City kan allerede nu mærke, at sommerferien nærmer sig. Dette siger hun til os, da vi spørger ind til det:

"Vi oplever hver sommer en stor tilgang af overnattende turister i alle aldre fra både Danmark men også fra mange steder rundt i verden, der skal opleve nogle af Københavns mange fantastiske arrangementer - alt fra musik, sport, kunst til gastronomi og meget andet".

Hvis du har planer om at tage til København henover sommeren, bør du altså få styr på overnatningen snarest. Du kan jo bestille de sidste pladser på Danhostel Copenhagen City her.