Sådan fikser du et stoppet afløb

19. okt 2019

Som studerende er det ingen hemmelighed, at pengene ikke ligefrem hænger på træerne. Derfor kan det skabe en masse hovedpine, når man støder på praktiske og uforudsete problemer, som fx et stoppet afløb. Står du netop i en sådan situation, behøver du ikke at ringe til en dyr VVS’er eller kloakinspektør. For ofte er et stoppet afløb et langt mindre uoverskueligt problem, end det giver sig ud for at være – især hvis du følger disse enkle råd.

 

Trin 1 – tænd for elkedlen

Hvis der stadig er en smule gennemløb i dit stoppede afløb, skal du starte med at hælde 1-2 liter kogende vand igennem. Tilsæt lidt opvaskemiddel for at sikre, at rørene renses mere grundigt. Undgå så vidt muligt at bruge afløbsrens eller andre lignende stærke midler, da rørene kan tage alvorlig skade af dem.

 

Trin 2 – rens afløbet

Herefter skal afløbet renses. Afhængigt af hvor afløbet er stoppet, kan du bruge en passende børste – gummihandsker vil du også sætte pris på. Tag risten af, hvis det er muligt. På den måde kan du nemmere komme til at fjerne hår, sæberester osv.

 

Trin 3 – rens vandlåsen

I det sidste trin skal du tage vandlåsen op af afløbet. Igen vil du nok takke dig selv for at have investeret i et par gummihandsker, for vandlåsen, der skal renses og skylles grundigt, er med stor sandsynlighed fyldt med sæberester og hår – og hvis du bor i kollektiv, er disse nok ikke kun fra dig.

 

Hvis problemet ikke er kommet til livs

Hvis ovenstående trin ikke løser problemet, er du nødt til at kontakte til en autoriseret kloakmester, som kan fikse dit afløb for dig. Selvom det er en kedelig udgift, vil du nok ikke fortryde det. Læs mere om stoppede afløb her

Virksomhed: Toms Kloakservice ApS