Livet efter studiet

Skrevet af Mette Munk, færdiguddannet Kommunikationsstuderende.

Min studietid er ved at være ovre, og derfor er tankerne om livet efter studiet så småt begyndt at dukke op. Hvad skal jeg? Hvad lærte jeg? Hvordan ser drømmejobbet ud? Det er både rart og skræmmende, at livet ikke længere er styret af fagbeskrivelser og semesterplaner.

Men ud over alle tankerne omkring, hvor livet nu er på vej hen, så er der også nogle praktiske ting, jeg skal have på plads. Jeg har nemlig ikke fået job endnu, men er så småt begyndt at søge. Jeg ved godt, at jeg ikke er alene om at stå uden job, når uddannelsen slutter. Dimittendledigheden er ret høj i Danmark og svinger fra omkring 9 % for Ph.d.’ere til over 30 % for nogle kandidatuddannelser og korte videregående uddannelser. Men det er en ringe trøst, når jeg bare gerne vil i gang og vise, hvad jeg kan.

Så jeg forsøger at være tålmodig og ikke gå i panik (endnu i hvert fald), og så småt forberede mig på en tid som arbejdsløs. Jeg har derfor undersøgt en masse om alt det praktiske, der skal på plads, så livet efter studiet starter, og det kan du blive klogere på her, hvis du er i samme båd som mig.

• A-kasse og dagpenge

Det er ret vigtigt at melde sig ind i en a-kasse. Det er nemlig derfra, at du får dine dagpenge, hvis du er ledig. Der er så mange regler, så jeg prøver lige at hjælpe dig med de ting, jeg har fundet ud af, at man skal være opmærksom på:

• Indmeldelse

Du kan melde dig ind i a-kassen, mens du studerer, og det giver den fordel, at du får dagpenge fra første dag som ledig i stedet for at skulle vente en måned (karensperioden). Afhængig af a-kasse kan der være nogle krav, du skal opfylde for at kunne melde dig ind som studerende, så tjek med din a-kasse. Teknisk set, så er der tale om en kontingentfritagelse, som skal søges hvert år, og du skal have været medlem i ét år, inden du er færdig, hvis du vil have dagpenge fra første dag som ledig.

Melder du dig ind, når du har mindre end et år tilbage af studiet eller først, når du er færdig, kan du få dagpenge en måned og en dag efter, at du er færdig.

• Den vigtige 14-dages frist

Når du er færdiguddannet, skal du senest 14 dage efter ændre dit medlemskab i a-kassen, så du ikke længere står som studerende, men nyuddannet. Du er færdiguddannet, når du har fået din sidste karakter, uanset om det er en mundtlig eller skriftlig eksamen.

Det er virkelig vigtigt at overholde denne frist, for ellers skal du have været medlem af a-kassen i et år og haft 1924 timers arbejde for at kunne være berettiget til dagpenge.

• Hvor meget får du i dagpenge?

Som nyuddannet får man det, der hedder dimittendsatsen. Hvor meget du får afhænger af, om du har forsørgerpligt, ligesom satsen justeres lidt hvert år på samme måde, som din SU har gjort.

• Sådan ansøger du om dagpenge

Når du skal have dagpenge som nyuddannet, skal du være opmærksom på tre ting: Ændre medlemskab i a-kassen indenfor 14 dage, melde dig ledig på jobnet.dk og udfylde og indsende ledighedserklæring til a-kassen. Når alle de tre ting er klaret, kan du få dagpenge.

• Hvornår får du dagpenge?

Når du har søgt om at få dagpenge, kan det tage lidt tid at få ansøgningen behandlet, men du kan være ganske rolig: Dagpengene bliver udbetalt fra den dag, du har meldt dig ledig på jobnet.dk.

Vær lige opmærksom på, at dagpenge er bagudbetalte, mens din SU er forudbetalt. Det betyder for mig, der er færdiguddannet i januar, at jeg har fået min sidste SU i slutningen af december, mens jeg først får dagpenge for februar i slutningen af februar. Så der er lige en måned, hvor der kan være lidt lavvande i kassen, hvis man ikke får sparet op.

På arbejdsmarkedet er det også normalt at være bagudbetalt, så hvis du har arbejde lige efter studiet, vil du opleve det samme.

• Studiejobbet

Har du et studiejob eller et deltidsjob, som gerne vil have du fortsætter efter studie, så kan du godt beholde det, selvom du er ledig og får dagpenge. Gør du det, får du supplerende dagpenge, som det hedder.

Der er dog en række regler og krav, du skal opfylde, og jeg nævner lige de vigtigste her. Du må arbejde op til 29,6 timer om ugen og skal ellers opfylde alle krav om rådighed, jobsøgning og andre aktiviteter. Du skal altså søge jobs og deltage i møder i a-kasse og jobcenter på samme måde, som hvis du ikke havde studiejobbet. Du skal også kunne stoppe i morgen, hvis du får tilbudt et fuldtidsjob. Det betyder, at din arbejdsgiver skal lave en frigørelsesattest, hvor han eller hun skriver under på, at du kan stoppe med dags varsel.

Jeg havde ikke mulighed for at blive i mit studiejob, så jeg har ikke undersøgt det mere grundigt end det her. Men jeg vil klart anbefale dig at sætte dig helt ind i reglerne for supplerende dagpenge, og hvor lang tid du kan være på det. Og gør det i god tid. For ellers skal du have sagt dit studiejob op, inden du bliver ledig.

• Fagforening

Jeg har under min uddannelse været studiemedlem af fagforeningen for mit område, Dansk Journalistforbund. Jeg har tænkt mig at fortsætte med at være medlem, fordi jeg har hørt meget godt om deres forskellige jobsøgningskurser. Det skulle være noget bedre, end det man bliver tilbudt i jobcenteret, fordi de kender branchen bedre.

• Jobcenter og jobsøgning

Hvordan går det med jobsøgningen? Er der noget? Åh, jeg er allerede ved at være træt af spørgsmålene, og jeg har ikke engang fået min sidste karakter. Det rammer jo lige der, hvor det gør ondt: Kan jeg finde et job?

Jeg har under mit speciale holdt øje med, om der kom et job eller to, som jeg bare måtte søge, og der har jeg brugt Jobindex.dk. Her er der mulighed for at gemme jobopslag, så jeg hurtigt kan finde dem, hvis jeg vil skrive en ansøgning. Deres app er også rigtig smart, for der er jobsene sorteret efter, hvornår de er slået op, og det gør det rigtig overskueligt hele tiden at kunne følge med i, hvad det seneste opslag er. Derudover har jeg tilmeldt mig deres jobmails, så jeg hver dag får de nyeste jobs i min indbakke.

Jeg holder også løbende øje med min fagforenings hjemmeside, hvor der også kommer jobs, ligesom jeg har følger forskellige virksomheder på LinkedIn og Facebook for at holde mig opdateret, hvis de ligger et job op der.

Finder jeg ikke job, skal jeg melde mig ledig – og her kommer jobcenteret ind i billedet. Det er nemlig her, jeg skal fortælle, at jeg er ledig. Sammen skal der udarbejdes en jobplan, og så har jobcentret kontakt til virksomheder i lokalområdet, og det kan måske hjælpe med at få  virksomhedspraktik og løntilskud på plads. Jeg er endnu ikke nået til at melde mig ledig, så jeg kender ikke alle jobcentrets krav. Men der er sikkert mange, og de skal overholdes. Så jeg har anskaffet mig en kalender, så jeg hele tiden har overblikket.

• Sociale medier

Arbejdsgiverne vil givetvis Google en eller tjekke de sociale medier i forbindelse med jobsøgning. Det ville jeg i hvert fald gøre, hvis det var mig, der skulle ansætte en ny medarbejder. Derfor har jeg været omkring Facebook og Instagram for at se, om det så ”ordentlig” ud. Jeg vil ikke råde dig til at slette opslag eller censurere noget, men bare være bevidst om, hvad det er for et signal, du sender. Det er i hvert fald derfor, at jeg gjorde det.

Derudover har jeg gjort lidt mere ud af min LinkedIn-profil, så den er opdateret og ser professionel ud, hvis en mulig arbejdsgiver lægger vejen forbi. Der findes mange brugbare guides på nettet til den slags. Jeg har nemlig tænkt mig at bruge LinkedIn aktivt i min jobsøgning, og derfor er det vigtigt, at den er informativ og opdateret.

Brug netværket

Med alle de praktiske ting på plads er det ”bare” at gå i gang med jobsøgningen og komme på de kurser, som bliver tilbudt i a-kassen, jobcentret og hos fagforeningen. Men husk at der er rigtig mange, som kommer i job gennem deres netværk, så tøv ikke med at spørge tidligere kolleger, studiekammerater eller familie, om de kender til nogen, der kunne bruge netop dig. Det er også derfor, at virksomhedspraktik og job i løntilskud kan være vejen ind i en virksomhed.

Lige nu virker det som en svær opgave at finde et arbejde, når der er flere end 100 ansøgninger og i et tilfælde flere end 260 til et job. Jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg skal være tålmodig, vedholdende og bevare humøret – så må vi se, hvor lang tid jeg kan holde det.