5 gode råd til at vedligeholde gulvet i studieboligen
03. sep 2017
Hvis du ikke vedligeholder dit gulv, kan det hurtigt blive grimt at se på grundet væske, snavs og slid. Men med disse fem råd kan du sikre dig, at du vedligeholder dit gulv og sikrer, at det er pænt.
Sparer du vedligeholdelsen væk?
Mange studerende vælger at spare vedligeholdelsen af gulvet i deres studiebolig væk. Men det kan ofte vise sig at være en rigtig dårlig idé, da det så kan ende med, at du må slippe en stor del af dit depositum ved fraflytning, hvis gulvet er meget slidt.
Desuden er dårligt vedligeholdt gulv ikke særlig pænt at kigge på. Væske, snavs og almindeligt slid kan hurtigt gøre det grimt og beskidt.
Her får du vores fem bedste råd til at vedligeholde gulvet i studieboligen:
Ludbehandling
Hvis du har et nyt eller nyligt afslebet, lyst trægulv, så er det en god idé at ludbehandle gulvet, da det hæmmer træets naturlige gulning. Det må ikke stå alene som overfladebehandling, men skal kombineres med sæbebehandling eller oliebehandling. Luden kan købes i et byggemarked og pensles på med en stor pensel eller svamp. Her efter skal du slibe overfladen let med håndkraft efter cirka otte timer.
Sæbebehandling
Behandling med sæbe egner sig godt til behandling af gamle gulve med rustikke brædder. I byggemarkederne kan du enten vælge en natursæbe eller en speciel sæbe tilsat hvidt pigment, der fremhæver et hvidskuret look. Behandlingen er forholdsvis let at udføre – du fordeler blot sæben i et jævnt grundlag, hvorefter du tørrer det efter med en klud. Sæbebehandlede gulve er mere modstandsdygtige end et olieret eller lakeret gulv, men det kræver typisk en grundigere vask for at holde sig pænt.
Oliebehandling
En oliebehandling med hærdende olie giver en flot og slidstærk overflade, som er let friske op de steder, hvor gulvet bliver ekstra slidt, og det er også muligt at gøre selv forholdsvist let. Men det er vigtigt at vælge den rigtige olie – det afhænger af træsort og gulvtype - så tag en snak med forhandleren i byggemarked. Du kan også vælge en hvidpigmenterende olie, du kan bruge, hvis du ønsker at fremhæve et hvidt look.
Lakbehandling
En lakering af gulvet er klart den mest modstandsdygtige, men det er også den behandling, der kan være sværest at udføre, og mange vælger en professionel – som for eksempel Lykke Gulvbehandling – der kan udføre arbejdet. Man skal også bruge særligt udstyr som en gulvafsliber samt åndedrætsværn. Til gengæld kan det holde i mange år, inden det er nødvendigt at behandle igen.
Overlad slibning af gulvene til en fagmand
Hvis du skal fraflytte din studiebolig, er det en god idé selv at sørge for gulvafslibningen. Lykke Gulvbehandling er en af de fagmænd, der har specialiseret sig i gulvafslibning ved fraflytning. Hvis du lader det op til udlejeren at slibe gulvet, kan du ikke være sikker på, hvor meget, de tager af dit depositum til arbejdet. Men sammen med en professionel kan du selv være med til at have indflydelse på gulvafslibningens pris og omfang.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
16. jan 2024
Plaget af hovedpine i hverdagen?
01. nov 2023
5 tips til at personliggøre din...
16. aug 2023
Få dine studenterminder på julet...
08. jun 2023