Simplicer madlavningen
15. mar 2017
Sådan bliver madlavning nemmere
En uge som studerende kan være rimelig presset med læsning, undervisning, studiegrupper, træning og hygge med vennerne. Derfor vælger du måske tit den nemme løsning, når det er tid til aftensmad og får rugbrød, frysepizza eller take-away. Savner du mere tid til madlavning, er det en god ide at forberede din uge bedre, så det bliver ligeså nemt at lave maden selv som at hente den.
Forbered din mad som bodybuildere og bikinifitnessatleter
Hvis der er nogen, som er gode til at planlægge sin mad, så er det bodybuildere og bikinifitnessatleter. Måske er du kommet forbi nogle billeder på Instagram af deres mange bokse med mad til en uges tid. Det er virkelig imponerende, og du kan sagtens lære noget af dem. De gør det både for at holde styr på, at de får det rigtige at spise, men også for at spare tid. For hvem har tid til at lave kylling hver dag til frokost? Brug derfor din søndag eller en anden dag, der passer dig bedst i løbet af ugen på at forberede maden til de kommende dage.
Her er nogle bud på, hvad du kan forberede:
- Snit grøntsagerne
Du kan med fordel snitte grøntsager på forhånd. De fleste grøntsager kan sagtens holde sig i køleskabet i 3 dage, hvis de ligger i en lufttæt boks med fugtet køkkenrulle omkring. Start med at fugte et stykke køkkenrulle – det skal ikke være vådt, men blot fugtigt. Oven på køkkenrullen ligger du grøntsagerne og topper med endnu et stykke fugtet køkkenrulle, inden du ligger låg på boksen. Det kan godt være, at køkkenrullen tørrer lidt ud, og så må du ligge et nyt stykke deri.
Gulerødder, peberfrugt, hvidkål og blomkål er nogle af de grøntsager, du med fordel kan snitte på forhold. Det er kun de meget fugtige grøntsager som tomat, agurk og squash, der bliver slatne ved at blive skåret på forhånd.
- Lav dyppelse
Hummus og pesto er lækkert som dip til grøntsager, når du skal have et hurtigt mellemmåltid, eller som tilbehør til aftensmaden, og det kan nemt holde sig. Lav derfor en god portion, som du kan bruge i løbet af ugen.
- Lav mad der kan fryses
Lasagne, kødsovs og mange andre retter kan laves på forhånd og lægges i foliebakker og smides i fryseren. Så kan du bruge dem, når du ikke har meget tid til at lave aftensmad – det er ligeså hurtigt som en frysepizza, og så er det endda hjemmelavet.
- Mad der kan spises kold
Lav en stor portion frikadeller, så du har til både aftensmad og fryser og gem nogle stykker, som du kan spise kolde på rugbrød eller til en salat. På samme måde kan du nemt koge nogle æg eller smide et par ekstra kyllingefileter i ovnen eller på panden, så du har kød til næste dag. Salaten kan du sammensætte af grøntsagerne fra boksene i dit køleskab, og så har du en nem aftensmad eller frokost.
- Lav større portioner
Det er nemmere at lave mere mad, når du er i gang i stedet for at lave mad hver dag. Lav lidt ekstra hver aften, så du har til næste aften eller smid resterne i fryseren.
Gør det nemt for dig selv
Det handler om at gøre det nemt for dig selv, hvis du gerne vil have en nem aftensmad. Det er fr eksempel meget nemmere at snitte en masse grøntsager på én gang i stedet for at gøre det hver dag. Laver du lidt større portioner og tænker nogle dage frem, når du laver mad, så kan det sagtens lade sig gøre at få hjemmelavet mad hver dag, selvom du som studerende bruger meget tid med hovedet i bøgerne.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
13. feb 2023
Undgå spild med disse råd
19. jan 2023
Økologi på SU
23. sep 2022
Sørg for god mad til studentergi...
04. mar 2022