Farverigt hjem med maling

29. mar 2018

Giv din stue et personligt præg med en farvet væg

Nogle gange, så skal der bare ske noget nyt i dit lille hjem, men det må heller ikke være for dyrt, for på SU, har man ikke meget tilovers. Et godt tip er at male en enkelt væg i din stue, så stuen får et andet udtryk og et mere personligt præg.

Har du - som mange andre - også hvide vægge i hele din bolig. Så kan det godt blive lidt kedeligt, for så har du det samme, som alle andre også har. Måske bor du i et område med ensartede studieboliger, og så kunne det være rart at skille sig lidt ud fra mængden. Hvis du gerne vil have et mere personligt præg på din bolig, kunne du med fordel male en enkelt væg i din stue i din favorit farve. Stuen er et sted, hvor du typisk  bruger meget tid og opholder dig med gæster, så hvis du vil vise lidt mere af dig selv, er dette en sjov løsning.

 

Gå selv i gang med malerarbejdet og spar penge

Hvis du skal gøre det så billigt som muligt, så kan du faktisk selv gribe malerpenslen. Hvis du har svært ved, hvordan du skal gribe opgaven an, så kan du kontakte en maler og få råd. Du kan for eksempel se råd hos Colourplus, eller kontakte dem med spørgsmål. De vil gerne hjælpe dig med at komme i gang selv.

Det at du ikke skal have en professionel til at udføre arbejdet, gør det langt billigere for dig. Så er der primært udgifter til maling og malergrej. Måske er du også heldig, at dine forældre har noget brugbart malergrej, du kan låne.

 

Hvilket maling skal jeg vælge?

Når du skal vælge maling, så skal du for det første huske at gå efter vægmaling og altså ikke udendørs maling eller gulvmaling. Så typen af maling er første step i dit køb. Desuden anbefales det, at du vælger kvalitetsmaling, så væggen får det flotteste udtryk og dækker den tidligere væg ordentligt.

Så kommer det mest spændende. Farvevalg. Du har alle muligheder for at vælge netop dén farve, som passer til dig. Men husk at tage forbehold for, om det giver mindre lys i stuen, hvilken væg der skal males, og om farven passer til dine møbler. Hvis du ønsker væggen i sofaområdet, gør det ikke så meget med en lidt mørkere farve, da det passer til en hyggelig og mere neddæmpede stemning.

Hvis du i forvejen synes, at rummet er meget mørkt og under alle omstændigheder ikke ønsker, at det skal være mørkere, så skal du nok holde dig til lysere farver. Du kan også få hjælp hos en professionel til at guide dig.

 

Det tilfører en farvet væg for rummet

Er din stue meget aflang, og du vælger at placere den farvede væg på en af de korte endevægge, så vil rummet virke mere harmonisk og kvadratisk. Den mørke farve er altså med til at trække rummet sammen, så det virker mindre. Så er din stue lille nok i forvejen, så skal du igen nok overveje mere lyse farvenuancer. Er du klar til at svinge penslen og få noget personlighed på dit hjem? Du vil ikke fortryde det.