Bør du gå mere til tandlægen?

06. maj 2018

Det kan betale sig at gå oftere til tandlæge. Hvile argumenter er der for,  hvorfor man skal gå regelmæssigt til tandlæge?

En Tandlæge Odense C argumenterer følgende:

Fordele:

  • Det er ikke sikkert, at du selv opdager huller, tandkødsbetændelse eller en ødelæggende visdomstand, som de skriver. Så der kan altså godt være problemer, selvom du ikke er blevet opmærksom på det endnu.
  • Du kan tage eventuelle problemer i opløbet, sådan at du ikke risikerer, at de bliver større – og dyrere. På den måde kan du, som de skriver, få bremset problemer, inden de giver smerter i både munden og pengepungen.
  • Du reducerer risikoen for at måtte miste tænderne senere i dit liv. Derefter begynder tandlægen på pågældende hjemmeside så at nævne praktiske grunde til, at man ikke skal ønske sig at miste sine tænder – men mon ikke det at miste sine tænder i sig selv lyder som noget, de fleste af os gerne vil undgå?

Vi har ikke taget alle argumenterne fra tandlægen med her, da der naturligvis også er lidt ”salgsgas”, men her kommer dog et sidste argument, der skal med:

  • Du sparer penge i på den lange bane. Først og fremmest er det klart, at det ikke gør sig gældende for alle menneskers vedkommende. Det afhænger jo blandt andet af, hvor sunde tænder du generelt har. Altså hvis du for eksempel kun har haft et hul gennem dine hidtidige leveår, kan det jo godt være, du ikke behøver bekymre dig. Men omvendt er der jo ingen garantier for, at din gode statistik kan holde hele livet.

Men, i hvert fald: tandlægens argument for, at det vil spare dig penge at gå oftere til tandlægen er, at hvis du for eksempel har et hul i en tand, og hullet ender med at være i nerven, får du brug for en rodbehandling. Og sådan en er meget dyrere, end det er at få fjernet et hul på almindelig vis. Det bliver sjældent billigere end 1.000 kroner. Og som du måske også allerede har erfaret, kan de penge alligevel dække over en del almindelige besøg hos tandlægen, inklusiv tandrensninger, som jo reducerer risikoen for huller.

Og så skal det jo heller ikke kun handle om, hvorvidt du bør gå oftere til tandlæge. Et andet vigtigt råd mod høje tandlægeregninger er naturligvis at have en ”god mundhygiejne”, som tandlægen formulerer det.

 

Vælg den rigtige tandlæge?

Om det kan betale sig at gå oftere til tandlægen afhænger naturligvis også af, om man undgår at vælge en tandlæge, der er unødvendigt dyr.

En undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen har vist, at der kan være op til 70 % prisforskel på en behandling, bare afhængigt af, hvilken tandlæge, man vælger. Gode råd til at vælge den rigtige tandlæge kan være:

Undersøg priserne hos flere tandlæger. Naturligvis er det ikke den eneste måde at spare penge på tandlægeregningen, men dette (banale) råd kan du, qua ovenstående begrundelse, komme langt med. Andre ting du kan gøre er for eksempel at bede tandlægen om et prisoverslag, sådan at du ved, hvad du går ind til.