Den lækreste picnictur

01. apr 2018

Tag en pause fra læsningen og tag ud i det gode vejr

Trænger du til et afbræk fra projektarbejdet eller eksamenslæsningen? Så tag din studiegruppe, kæreste eller ven(inde) med på en hyggelig og velsmagende picnictur, som SU-budgettet skulle kunne klare.

 

Lækre picnicopskrifter

Tapas til de kødspisende:


Hvis du ikke er ude i udelukkende veganske retter, kan vi anbefale en tur til din lokale slagter. Mange slagtere er ret vilde med god kvalitet, så hvis det virkelig skal være lækkert, er det en fin vej at gå. Du kan garanteret også ryste nogle gode tips og opskrifter ud af slagteren. Et godt bud på hvad slagteren kan hjælpe dig med er tapas, som for eksempel kan indeholde forskellige slags pølser, ost røget skinke og forskellige andre specialiteter, og eventuelt brød. Du kan gøre det super nemt og købe tapas som kuverter, eller du kan vælge at sammensætte din egen tapas – alt efter om du er typen, der kan lide at lave mad, eller typen der mest er til at spise den.

 

Falafelvaffel til vegetaren:

valdemarsro.dk kan du finde gode opskrifter – blandt andet på falafelvaffel, som er en lækker ting at tage med på en picnic, hvis man er vegetar eller veganer. Du skal blandt andet bruge flere forskellige friske grøntsager, som du kan overveje at købe hos en af de lokale grønthandlere. Så får du typisk en lidt friskere kvalitet end hos en almindelig dagligvareforhandler – og i øvrigt kan du jo gøre det til en hyggelig tur sammen med dem, du skal på picnictur med, at I sammen går ud og finder de forskellige varer i nogle små forretninger, i måske ikke ville handle i normalt.

 

Undgå at gå ned på hygge-udstyr

Som alle ved, må man aldrig gå ned på udstyr – og det gælder selvfølgelig også for en picnictur. Her er et bud på ting, du kan få brug for:

  • en højtaler på batteri. Især hvis I er ude i en lidt festlig picnic, bliver hyggen ikke mindre af en fælles party playliste
  • en hyggelig kurv. Måske ikke et must, at det netop er en kurv i bruger til opbevaring. Men det giver bare lidt ekstra til hyggen.
  • tæpper, hvis I får lyst til at sidde ude lidt længe, eller hvis det danske vejr driller på dagen
  • (pap)krus og (pap)tallerkener
  • (plastic)bestik
  • køletaske – til drikkevarerne
  • (engangsgrill)+grillspand, kul, lighter og evt. tændblokke o.lign.
  • proptrækker
  • solcreme og solhat. Better safe than sorry.

 

Gode steder

Det mest brugte picnicsted for studerende er formentlig de mange forskellige parker, der findes i København, Aarhus, Aalborg og alle de andre studiebyer i landet. Og en park er bestemt også et godt bud på et sted med hyggefaktor. Men man kunne jo også gå ”all in”, så at sige, og tage en decideret skovtur, som nogle af studiebyerne jo faktisk også giver god mulighed for.