De 4 spareråd til indkøb
31. mar 2018
I Danmark smider vi mere end 250.000 tons mad ud om året. Det svarer til, at hver dansker smider næsten 50 kilo mad ud om året. For en studerende er 50 kilo madspild mange penge i skraldespanden. Det er dog ikke kun madspild, som er farligt for budgettet. Her er nogle gode råd, så du kan spare lidt på madkonto, uden at gå på kompromis med madkvaliteten.
Lav en madplan
Den absolut nemmeste måde at spare penge på er at lave en madplan. Når man handler ind hver dag til noget, man spontant finder på, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse, da man ikke har styr på hvad de overskydende madvarer skal bruges til. Det er her en madplan kan være en god ide. Med en madplan er det muligt at overskue hele ugen, og man kan dermed finde ud af, om nogle af de varer, der er blevet taget hul på tidligere på ugen, kan bruges senere. Der er dermed mange penge at spare, hvis man laver en madplan, hvor bestemte råvarer går igen.
Husk indkøbssedlen
Hvis du ofte kommer hjem med mere, end du oprindeligt set havde brug for, kan du nemt spare penge ved at skrive en indkøbsseddel. Køber du ikke andet, end hvad der står på listen, er du garanteret at holde budgettet. Det kan desværre være hårdt at gå rundt imellem alle lækkerierne på tom mave. Derfor anbefales det ikke at købe ind på tom mave. På denne måde kan man nemmere undgå impulskøb, som oftest er det, der er et problem, når man er på SU.
Husk resterne
Det er normalt, at man har en masse madvarer til at ligge i fryseren. Det kan være alt lige fra et tidligere måltid, som skulle gemmes, til forskellige ingredienser. Et godt sparetip er at planlægge en uge om måneden, hvor man primært spiser det, der er tilbage i fryseren. Sådan undgår du, at der er noget i fryseren, der bliver for gammelt, og du sparer også en god portion penge.
Vær tilbudsjæger
Normalt forbinder man en tilbudsjæger med en, der står i kø inden butikken åbner, hvis der er knaldtilbud på bestemte varer. Det er selvfølgelig ikke det, der menes her. Til gængæld er det altid en god ide at kigge diverse tilbudsaviser igennem, hvis man vil spare lidt mønt på forskellige dagligvarer. Det er sjælendt, at man sidder og bladrer i fysiske tilbudsaviser mere, selvom det ofte kan være meget givende. Vil man have en lidt mere tidssvarende og transportabel løsning, har de fleste supermarkeder en tilbudsapp til smartphonen. Desuden findes der sider som samler forskellige tilbud, så det er nemmere at orientere sig.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
13. feb 2023
Undgå spild med disse råd
19. jan 2023
Økologi på SU
23. sep 2022
Sørg for god mad til studentergi...
04. mar 2022