Nyeste blogindlæg

ByGuiden

For mange nye studerende gælder det, at de lige er flyttet til en hel ny by. Da de fleste uddannelsesinstitutioner ligger i de store byer, kan det også være, du er flyttet til en stor by for første gang, og det kan godt virke lidt overvældende. Særligt hvis du er vokset op på landet eller en af de mindre provinsbyer.

 

Lær din nye by at kende

Hvis du har snuden helt nede i Google Maps, hver gang du skal finde rundt på egen hånd i din by, så kan det være svært at finde ud af, hvor byens guldkorn findes. Derfor har vi samlet tre byguides sammen, der kan hjælpe dig med at få et studieliv i enten København, Aarhus eller Odense. Der er nemlig ingen grund til at ende i de dyre turistfælder eller på de kedelige kædecaféer, bare fordi du stadig er ny i byen.

 

De skjulte perler

Det kan tage mange år at få skabt sit eget lille personlige navigationskort over, hvor alle byens skjulte perler ligger placeret. Med vores byguides kan du skyde genvej og hurtigt få et overblik over, hvor du drikker de billigste og bedste fadøl, finder den sjoveste underholdning, den bedste studiecafé og den mest komfortable læseplads.