Hvordan kvote 2 har udviklet sig

2017s mest populære kvote 2 fag på KU

De humanistiske uddannelser får færre kvote 2 ansøgere end tidligere og Ifølge Københavns Universitets egen Uniavisen er det ikke tilfældigt.

At komme ind på sin drømmeuddannelse – eller ikke komme ind på den, er noget der påvirker humøret hos rigtig mange unge. Arbejde og dermed uddannelse er for vores generation ikke bare et spørgsmål om at tjene penge – det er en identitetsmarkør. Derfor ser man på optagelsesdagene også altid personer i TV-nyhederne, som fejrer – og personer som græder.

8094 KU-ansøgninger på kvote 2 i 2017

Ansøgningerne på Københavns Universitet har i følge Uniavisen en gennemsnitsalder på cirka 24 år.

De 5 mest søgte KU-uddannelser på kvote 2

1. Medicin: 1.684 ansøgninger (stigning på 6,6 procent fra sidste år).
2. Psykologi: 1.087 ansøgninger (fald på 4,1 procent fra sidste år).
3. Jura: 955 ansøgninger (fald på 5,5 procent).
4. Veterinærmedicin (dyrlæge): 503 ansøgninger (fald på 3,8 procent).
5. Odontologi (tandlæge): 390 ansøgninger (stigning på 8,3 procent).

(Kilde: Uddannelsesservice på Københavns Universitet).

Samlet har studierne på KU fået 585 færre ansøgninger end sidste år, hvor faldet især stammer fra humanistiske uddannelser. Hos de hårde naturvidenskabelige uddannelser har man set en stigning.

Ifølge KU selv, kan denne udvikling i fordelingen af ansøgere mellem de hårde og de bløde fag skyldes mediernes omtale af uddannelserne.

Mange har måske hørt i medierne, at regeringen har gennemført såkaldte dimensioneringer på de humanistiske uddannelser, fordi man vurderer, at der vil blive større behov for de mere ’hårde’ kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Denne omtale kan således få nogle unge til at fravælge humanistiske uddannelser i et forsøg på at have en mere sikker jobfremtid. Og netop dette valg, som vedrører balancen mellem drømmeuddannelsen og den realistiske karrierevej, er et af de valg, unge i vores generation står overfor, når der skal vælges uddannelse.

Hvorfor egentlig kvote 2?

Når man søger på Kvote 2, er det eksempelvis fordi, det karaktergennemsnit man har fra gymnasiet, er lavere end den adgangskvotient, der var sidste år. Udover det har mange kvote 2 ansøgere noget unik erfaring, der kan give dem en chance for at komme ind på deres drømmeuddannelse på denne måde. Derudover siger det måske også noget om vores generations forhold til uddannelse generelt, hvordan vi forholder os til uddannelsesvalget.

Hvilken uddannelse man får kan have betydning i forhold til mange ting: prestige, status, økonomiske ressourcer og selvrealisering. For 100 år siden, regnede de fleste unge med, at de ville komme til at arbejde med det samme som deres mor eller far var beskæftiget med.

Vi har mange muligheder, men...

Den dag i dag har vi alle sammen flere muligheder, hvilket er en oplagt grund til at være glad for, at man overhovedet kan få en uddannelse og kan vælge i mellem flere ting, end vores forældre, og ikke mindst bedsteforældre, kunne. Men – i praksis er det nok ikke altid så nemt at kun fokusere på det positive. Måske fordi, vi som sociale væsener har en naturlig tendens til at sammenligne os med andre vi kender, og endda bare folk, vi ved hvem er, for eksempel fra de sociale medier. ’Og hvis ”alle” andre jeg kender, har en spændende og prestigefyldt karriere, så skal jeg jo også have det!?’, er en tanke, mange af os kan have. Derfor er uddannelse så vigtigt for vores generation. Og måske er det derfor, så mange ansøger via kvote 2.

Mange har også haft eksempelvis sabbathår, udlandsophold, frivilligt arbejde, eller har en fagbeslægtet uddannelse, som netop gør, at der kan komme en optagelse på drømmestudiet ud af at søge på Kvote 2. Igen et resultat af de mange valg og muligheder vi har.