Gør det nemt at pakke ned

15. dec 2017

Når man flytter, kommer man ikke uden om en kedelig nedpakning. Det kan dog gøres effektivt, så du kan bruge tiden på at sige farvel til de gamle derhjemme eller din nuværende lejlighed. Hvordan du bedst kan pakke dine ejendele, bliver du klogere på her – så er det hurtigt overstået at få tingene pakket ned. I samarbejde med Odder Flytteforretning giver vi dig her 10 gode råd til, hvordan du gør nedpakningen mere overskuelig. Hvis du du skal bruge flere gode råd om flytning, så finder du dem på deres hjemmeside.

 

Organiser din pakning med 10 gode råd

En vigtig del af at pakke ned er at gøre det så nemt som muligt, når du skal pakke ud igen. Her kan du finde 10 gode råd til at optimere både ned- og udpakning:

 

  1. Brug flyttekasser

Det er altid en god ide at bruge flyttekasser. Men hvis du ikke organiserer din brug, kan dine ting hurtigt blive væk heri. En god idé er at pakke i flyttekasser i forskellige størrelser, da det gør hele flytte-processen mere fleksibel. Du bør desuden altid skrive indholdet af kassen udenpå. Så kan du hurtigt fordele kasserne i din nye bolig. Markér desuden tydeligt på kassen, hvis den indeholder noget skrøbeligt med ’Fragile’ eller ’Forsigtig’.

 

  1. Pak ikke bøgerne i samme flyttekasse

Når du skal pakke dine bøger eller andre tunge sager i flyttekasser, bør du fordele dem. Lægger du alle bøgerne i samme kasse, kommer det til at gå ud over den rare flyttemand eller -kammerat. Du kan undgå alt for tunge og lange arme, når dagen er omme ved at fordele vægten nogenlunde ligeligt imellem kasserne.

 

  1. Smid ud og ryd op i processen

Brug din flytning som anledning til at rydde op og smide ud. Bestræb dig på at smide så meget ud som muligt – det vil lette både din nedpakning og udpakning. Start med at sortere dine ting allerede når du pakker ned, så du får et overblik over dine ejendele. Og husk – jo mindre du skal flytte, jo hurtigere og billigere bliver processen.

 

  1. Sæt tape på køleskabsdøren og fryserdør

Når du skal transportere dine hvidevarer, er det ofte både tungt og besværligt. Vær altid flere om at flytte køleskab eller fryser og sæt tape på døren, så den ikke åbner undervejs. Madvarer i fryseren kan holde sig op til 24 timer under flytning. Sørg for at lade overskudsvandet rende ud, inden du flytter det. Tape alle rør og ledninger, som kunne komme i klemme eller sidde fast.

 

  1. Saml i bundter

Du kan spare tid ved at samle nogle af dine ting. Skal du eksempelvis have flyttet nogle hylder, kan det optimere processen at tape dem sammen til ét bundt. Det sparer plads, og gør dem nemmere at håndtere. Nogle flyttefirmaer regner desuden prisen ud fra antallet af én-mands-ting, hvorfor du herved kan spare penge ved at lave flere én-mands-ting til én enkelt.

 

  1. Pas på din elektronik

Pak din elektronik i sin originale indpakning, hvis det er muligt. Så er du sikker på, at det er ordentligt beskyttet under transport. Hvis ikke, bør du pakke det ind i tæpper eller lignende. Fyld desuden flyttekassen med elektronik op med aviser, så indholdet ikke kan glide rundt.

 

  1. Pak spejle og malerier varsomt

Spejle og malerier er ofte udsatte under flytning. Du bør derfor altid være ekstra opmærksom på at pakke disse korrekt. Benytter du et flyttefirma, bør du altid fortælle dem, hvis der skal pakkes spejle eller malerier. Ofte skal du lade dem hænge, hvorefter flyttefirmaet håndterer dem til slut. Dæk altid sådanne sarte genstande i tæpper eller lignende.

 

  1. Send til rens dagen inden

Du kan med fordel sende tæpper, gardiner og møbelbetræk til rens i flyttedagene. Så undgår du at transportere det, og letter hermed opgaven for dig selv. Ved at sende til rens i flyttedagene slår du to fluer med ét smæk. Desuden er rene møbler federe at møblere med i den nye bolig!

 

  1. Saml dine værdigenstande

Du bør altid samle dine værdigenstande og bære dem på dig under flytningen. Herved undgår du, at dine vigtigste ejendele går tabt. Husk at lægge dem fra inden nedpakningen, så du har det fulde overblik. Det gælder også kontanter.

 

  1. Køb snacks!

Du kan motivere dine flyttemænd eller -venner ved at lokke med snacks. Kaffe, sodavand, slik eller lignende plejer at falde i god jord. En god omgang aftensmad, når flyttedagen er omme, kan også gøre arbejdet mere appetitligt – her kan pizza anbefales.

 

Behøver ikke være besværligt

Gør det til en positiv oplevelse at flytte. Det behøver nemlig ikke at være besværligt, men kan gøres til en hurtig proces, der sender dig godt ind i den nye bolig. Du skal blot huske at gøre dig nogle overvejelser inden, du flytter – og søge hjælp i ovenstående råd.