Kyllingesandwich m. bacon
14. mar 2017
Klassisk kyllingesandwich med bacon
Der er mange holdninger til, hvad der skal til for at lave en god kyllingesandwich. Skal det være den klassiske med bacon og karrydressing eller måske med gulerodssalat, peberfrugt eller pesto? Uanset hvad du kan lide, så kan du bruge denne opskrift som udgangspunkt, når du skal lave en lækker kyllingesandwich til frokost.
Det skal du bruge
Karrydressing
3 spsk yoghurt, creme fraiche eller skyr
1 tsk karry (måske mere – smag dig frem)
½ tsk citronsaft
Salt og peber
Sandwich
1 kyllingebryst (eventuelt fra dagen før)
2-3 skiver bacon
Salat
Agurk
Tomat
Sandwichbrød
Sådan gør du
- Steg bacon og kylling på panden eller bag det i ovnen. I ovnen skal kyllingen have cirka 25 minutter ved 200 grader eller indtil, at der kommer klar væske ud af den. Baconen skal have lidt mindre. Læg baconet på en tallerken med et stykke køkkenrulle til at suge fedtet. Lad kyllingen køle lidt, inden du skærer den i skiver.
- Imens bacon og kylling bliver klar, kan du røre dressingen sammen og smage den til.
- Vask salat, agurk og tomat og skær dem i skiver.
- Lun sandwichbrødet et øjeblik i ovnen eller på en brødrister.
- Smør brødet med dressingen og kom salat i. Læg kylling, bacon, agurk og tomat på og kom eventuelt lidt mere dressing i, inden du serverer.
Tips!
- Prøv at bruge parmaskinke i stedet for bacon – det er ligeså sprødt og smager super godt med kyllingen. Parmaskinken bliver rigtig lækker og sprød, hvis du lægger den på bagepapir og bager skiverne i ovnen.
- I stedet for at smøre sandwichbrødet med dressing prøv med en salatmayonnaise, pesto eller guacamole.
Gem kylling fra dagen før
Vil du gøre det rigtig nemt at lave en kyllingesandwich til frokost, så lav ekstra kylling til aftensmad. Den tager længst tid at tilberede, og når den er klar til frokosten, er det er kun bacon, der skal på panden, de øvrige ingredienser skal skæres ud, og dressingen røres. Nemt og lækkert!
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
13. feb 2023
Undgå spild med disse råd
19. jan 2023
Økologi på SU
23. sep 2022
Sørg for god mad til studentergi...
04. mar 2022