Hvorfor en budgetkonto?

16. mar 2017

Her kommer de primære årsager til, hvorfor det er en god ide, at lave en budgetkonto:

 

  1. Faste udgifter og forbrug adskilles

Ved at benytte en budgetkonto får du altså en unik indsigt i, hvilke udgifter du har i dagligdagen. Mange vil opdage, at man kunne bruge sine penge mere fornuftigt. Budgetkontoen er derfor en god måde til at spare nogle penge.

 

  1. Overblik over dine faste udgifter hver enkelt måned

Budgetkontoen bygger nemlig på et budgetskema, som du kan læse om herunder. Gennem budgetskemaet får du en beregning af, hvor meget du i gennemsnit skal betale pr. måned. Det er ikke sikkert, at alle måneder er ens, hvorfor et budgetskema er afgørende for, at din budgetkonto ikke går i minus.

 

  1. Forbliv gode venner med banken

Du vil opleve, at din bank vil være væsentligt mere samarbejdsvillig, hvis du eksempelvis en dag vil låne penge af banken. Her vil de kunne se, at du er struktureret, og på samme tid kan de danne sig et overblik over dine udgifter og på den måde vurdere, om du er egnet til et lån.

 

 

Det er en god ide at sikre sig, at du ikke står og ikke kan betale dine regninger. Kold vand og ingen varme i radiatorerne er ikke en fornøjelse, ligesom din udlejer helt sikkert ikke er glade for ubetalte husleje. Med en budgetkonto er du sikker på, at der altid er penge til de faste udgifter.

 

Hvordan fungerer en budgetkonto?

Kort fortalt, så er en budgetkonto en separat konto udelukkende til faste udgifter. Budgetkontoen vil typisk blive brugt til at betale forsikring, mobil- og internetabonnement, husleje, osv. Hver måned sætter du et beregnet beløb fra din lønkonto ind på budgetkontoen. For at beregne, hvor mange penge der månedligt skal overføres fra din lønkonto til budgetkonto, skal du lave et budgetskema. Du laver et budgetskema ved at finde frem til alle dine faste udgifter i løbet af et år. Herefter dividerer du det fulde beløb med årets 12 måneder, og herefter har du et gennemsnit, som du hver måned kan overføre til din budgetkonto.

 

Eks.

Dine faste udgifter består af: husleje, vand/varme, el, telefonregning, internet, forsikring, licens, fitness osv. – alt du skal betale enten månedligt, hvert kvartal, hvert halve år eller årligt.

 

Dine faste udgifter om året er: 74.400 kr.

74.400 kr. / 12 mdr. = 6.200 kr

 

Det betyder, at for at dække udgifterne hver måned skal du overføre 6.200 kr. til din budgetkonto hver måned.

 

Få styr på de faste betalinger

Med en budgetkonto får du altså styr på alle dine faste betalinger, så du ved, at der er penge til forsikringerne, husleje og alle de andre udgifter. Resten på kontoen er til mad og fornøjelser, og ved at have en budgetkonto ved du derfor, at du ikke bruger pengene til varmeregningen på en tur i biografen.