Tag din IB i Aarhus

28. dec 2017

Fordele ved at være international student i Aarhus

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at Aarhus er en ret fed by at bo i, og særligt internationale medier som Metro, London Evening Standard og New York Times har forelsket sig i Smilets By. Som kommende Aarhusianer vil du hurtigt finde ud af, hvorfor Aarhus er en by mange forelsker sig i.

Her får en du en lille guide til byen, og hvorfor du skal vælge at studere i byen.

 

Steder du bør opleve som international student

Hvis du gerne vil lære Aarhus at kende, kan du med fordel rive en weekend ud af kalenderen og skrive dig en lille bucket list, hvor du tager ud og oplever nogle af byens mest kendte og prominente seværdigheder.

Du kan blandt andet besøge disse:

 

  • Den Gamle By

Den Gamle By er et af byens største trækplastre, og har blandt andet fået tre stjerner fra Michelins Travel Guide. I Den Gamle By får du et historisk indblik i købstaden, hvor du både har de 300 år gamle bygninger, og en nyere etableret bydel der portrætterer livet i 1970’erne.

 

  • ARoS

ARoS er Aarhus’ store kunstmuseum. Den nuværende bygning blev opført i 2004, og her får du kunst i 10 etager, hvilket gør ARoS til et af Nordeuropas største kunstmuseer.

 

  • Moesgaard Museum

Moesgaard Museum er placeret ude i det naturskønne Moesgaard, hvor du får et særligt indblik i den danske arkæologi og etnografi.

Hvis du derimod gerne vil undgå for mange turister, er Godsbanen og Institut for X et rigtig godt alternativ. Her får du adgang til en række mindre cafeer, volleyballbane, skatebowl og ikke mindst en masse sjove og alternative workshops, som du kan deltage i.  

Arhus byder også på en masse forskellige kulinariske oplevelser, og er fyldt til randen med restauranter, kaffebarer, spisesteder, barer og natklubber. Du kan blandt andet besøge:

  • Lecoq

Lecoq er en typisk bar i Aarhus, hvor du både kan få kolde øl og en bid brød. Derudover kan du også få et shot af den franske urtelikør, Chartreuse, som Lecoq sælger flest af i verden.

 

  • La Cabra

La Cabra er en af byens mange kaffebarer. Her får du kaffe serveret i alle varianter, og du har mulighed for at købe både småkager og sandwich til din kaffe.

 

  • Aarhus Street Food

Aarhus Street Food er et besøg værd, for her får du et bredt udvalg af madboder der serverer fastfood til studievenlige priser.

 

  • Restaurant Frederikshøj

Aarhus kan prale af at have hele fire Michelin restauranter, og udover Frederikshøj har Aarhus også: Substans, Gastromé og Domestic. Priserne er dog i den høje ende sammenlignet med Street Food, men det er den kulinariske oplevelse til gengæld også.

Hvis du er helt ny i byen, kan det særligt anbefales, at du går en tur langs åen, for her får du et stor væld af spisesteder, barer og natklubber, hvor du uden tvivl kan møde andre unge mennesker på din alder.

 

Aarhus Kulturhovedstad 2017

I 2017 er Aarhus faktisk den europæiske kulturhovedstad, og det er noget som hele byen har taget en stor ære i. Men vi har faktisk også været meget kulturelle de forrige år, ligesom vi fremover vil fortsætte med at være kulturelle.

Hver sommer har Aarhus nemlig dannet rammerne for Sculpture by the Sea, hvor du kunne opleve spektakulære skulpturer på Tangkrogen i Aarhus. Festivalen, som blev skabt efter et australsk koncept, åbnede for første gang i 2009 og havde Kronprinseparret som protektor frem til sin afslutning i sommeren 2015.

Efterfølgende er Scuplture by the Sea blevet afløst af en årlig triennale THE GARDEN – End of Times, Beginning of Times. Denne triennale har inkluderet hele Aarhus med skulpturer i hele byen, og du vil således have den uendelige bro ved Varna Strand for enden af strandvejen, og igennem hele byen vil du kunne støde på et væld af skulpturer fra hele verden.  

 

Tag din IB i Aarhus

Hvis du ønsker at få en Aarhus-oplevelse udover det sædvanlige, og blive en rigtig Aarhusianer, kan du jo vælge at læse i Aarhus. Aarhus er en studieby, og du finder derfor mange unge mennesker i byen. Du kan blandt andet tage en international gymnasial uddannelse på Langkaer Gymnasiums IB linje.

Langkaer Gymnasium er et internationalt gymnasium der samarbejder med skoler i hele verden, og hvor du har mulighed for at vælge i mellem de tre studieretninger: STX, HF og IB.

Af tidligere og nuværende studerende bliver Langkaer Gymnasium ikke kun rost for sin høje faglighed, men også de personlige egenskaber som de studerende erhverver sig igennem deres tid som studerende. Blandt andet giver Langkaers internationale profil de unge studerende et mere åbent sind overfor andre kulturer, ligesom det også styrker deres sproglige evner.

Som international student fra Langkaer Gymnaisum får du desuden mulighed for at studere videre på et af byens mange videregående uddannelser.