Vil du supplere din SU?
22. maj 2019
Er du på udkig efter et sjovt og udfordrende job ved siden af dit studie, kan du med fordel overveje at søge inden for telefonsalg. Her har du rig mulighed for at få konkret erfaring med opsøgende salg, og det kan give stærke kompetencer, der ikke umiddelbart kan læres på skolebænken. Derudover giver det mulighed for at tjene forholdsvist meget i forhold til andre studiejobs. I denne artikel kan du læse mere om de fordele og ulemper, der følger med et studiejob inden for telefonsalg.
Fordele: Salgs-erfaring og SU-supplement
Er du ansat i et studiejob inden for telemarketing, vil du typisk have en lav grundløn. Det kompenseres dog med gode provisions-muligheder - jo mere du sælger, jo mere vil du tjene! Derfor vil du også typisk opleve, at din månedsløn stiger i takt med, at din erfaring øges. Du vil hurtigt komme til at tjene en ganske god løn for et studiejob. Dine kollegaer vil typisk være unge mennesker, som også er studerende. Det betyder, at du som telefonsælger bliver en del af et ungt og dynamisk arbejdsmiljø med plads til sjov og grin. De fleste virksomheder, der søger telefonsælgere, holder også mange arrangementer og fester, som gør det sjovt at engagere sig i sin arbejdsplads.
Derudover får du erfaring, som ikke kan læres andre steder. Opsøgende salg styrker dine kommunikationsevner, og du bliver naturligt bedre til at formidle dine budskaber forståeligt og hensigtsmæssigt. Uanset om du drømmer om en karriere inden for salg, eller om du sigter efter noget helt andet, er det fantastiske evner at have.
Ulemper: Ensartet og mange kollega-skift
“Godaften Hr., kunne de være interesseret i…” - sådan starter samtalerne ofte. Hvis du ikke skal gå kold i den (til tider) ensformige procedure, er det vigtigt, at du sørger for at holde et passende flow i dine samtaler og holder tempoet oppe. Netop dette kan hjælpes på vej med den rette software til telemarketing, som kan ringe de potentielle kunder op automatisk.
En anden ulempe er de hyppige kollegaskift i branchen. Det skyldes særligt, at det er et ungt arbejdsmiljø, hvor de unge ansatte også påvirkes af studieforhold eller nye arbejdsmuligheder. Men de hyppige kollegaskift er ikke blot negative - se det som en mulighed for at udvide dit netværk og få nye bekendtskaber og venner!
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
23. jun 2022
Job som entreprenør
12. okt 2021
Ekstra penge til huslejen
16. jul 2021
Job som croquis-model
17. maj 2021