5 ting du kan købe som indflyttergave
20. aug 2018
5 tips til gode indflyttergaver
Er en af dine venner, søskende eller bekendte lige flyttet i ny lejlighed, kan det være god skik at give en lille indflyttergave, især hvis du er inviteret til indflytterfest. Det behøver ikke være en stor ting, blot et lille udtryk for at man ønsker tillykke med den nye bolig. Hvis du har svært ved at komme på ideer til hvad man skal give, eller hvis du selv lige er flyttet og skal foreslå ønsker til venner eller familie, kommer her nogle tips til både praktiske og sjove gaveideer.
- Fyldte køkkenskabe
Især hvis man lige er flyttet hjemmefra, kan en god madkurv med all-around og basis madlavningsprodukter være guld værd. Det kan tage lang tid at få opsamlet et tilstrækkeligt lager af krydderier, mel, olie, og alle de andre madvarer, man bruger i det daglige, så selvom det måske ikke er verdens sjoveste eller mest spændende gave, skal madkurven nok bringe lykke til den nyindflyttede i længden.
- Betalt mobilabonnement eller Netflix i et par måneder
Et alternativ til altid at ønske sig penge eller modtage gavekort, du alligevel aldrig får brugt, kan være at ønske sig et par måneders betalt mobil- eller streamingforbrug. På den måde får du en brugbar gave, der samtidig giver lidt luft i budgettet til andre festligheder.
- Hjemmelavede gavekort
De fleste gavekort man køber i butikker har en udløbsdato, og ofte glemmer man alt om gavekortet eller stresser over at skulle få det brugt. Ved selv at lave gavekort til dine venner, kan i sammen minde hinanden om at få det brugt, og samtidig kan det være en undskyldning for at få en sjov oplevelse sammen. Gavekortet kan indeholde forslag om betalte café-ture, biografture eller spaoplevelser. Hvis du er økonomisk presset, men samtidig gerne vil give en gave, kan det hjemmelavede gavekort også inkludere en gratis rengøring af lejligheden på et tidspunkt efter modtagerens ønske.
- En tur i Ikea
Hvad enten man lige er flyttet hjemmefra eller blot har skiftet boligen ud, mangler man altid lige et eller andet entrémøbel eller sengebord. En tur til Ikea kan man altid klare, også selvom det kun er småting, man er på jagt efter. Tilbyd at tage med en dag, at i sammen kan låne en bil eller trailer, eller at du betaler for busbillet og mad. Hvis du er ekstra gavmild, kan du også give lidt tilskud til de nye møbler.
- Personlige ønsker
Selvom ovenstående idéer kan være brugbare som gaver til de fleste studerende, kan det også nogen gange betale sig at lytte til modtagerens personlige ønsker. Hvis du for eksempel kan huske, at vedkommende altid bruger et bestemt tøjmærke, eller i flere måneder har snakket om en bestemt taske, kan en uventet, men særligt personlig gave give stor glæde. Hvis du er helt på bar bund, kan du også altid spørge om en ønskeliste, så du har noget at gå ud fra.
Hvis du selv er studerende, og kan nikke genkendende til brugbarheden af ovenstående gaver, vil de helt sikkert også kunne anvendes til andre på SU-budget. Hvis du har meget tilfælles med personen, du skal give indflyttergaven til, kan det altid hjælpe at tænke på, hvad man selv ville ønske sig. Om ikke andet vil vedkommende, der modtager gaven, helt sikkert være taknemmelig, fordi du har skænket dem en tanke.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
22. aug 2024
Studie rabat på scanninger
12. jun 2024
Som studerende: Hyr en autoriser...
14. apr 2023
Billig weekendophold i København
24. mar 2023