Nyeste blogindlæg
StudieBudget
Fælles for alle studerende må være, at økonomien er presset under studietiden. Uanset om du har et studiejob og fritidsjob eller ej, så overstiger den høje husleje i storbyerne ofte SU’en og efterlader begrænset plads til alt det sjove som byture, nye sko og cafébesøg. Men studietiden behøver ikke blive kedelig af den årsag. På BedreStudieliv.dk finder du en række råd, tips og guides til, hvordan du får mest ud af din studietid, selvom pengene er små.
Tænk kreativitet
Det handler om at tænke kreativt. Du kan sagtens undgå pasta med ketchup, hvis du lægger langsigtede madplaner, kigger i tilbudsaviser og køber de rigtige varer. Restauranter tilbyder nogle gange borde til rabatpris på aftenen med kort varsel, hvis det ikke er lykkedes dem at få reserveret alle borde på forhånd. Og i stedet for at købe en ny kjole til fredagsbaren, hvad så med at bytte tøj med din veninde? Her på siden har samlet en række gode idéer til, hvordan du kan få mest ud af livet på et studiebudget.
Planlægning og atter planlægning
Et liv på budget kræver lidt mere planlægning, hvis man vil have pengene til at række. Men til gengæld er gevinsten også stor, hvis du lægger for eksempel en madplan eller et budget over dine faste udgifter. På BedreStudieliv.dk har vi samlet vejledninger til, hvordan du kan blive bedre til at lægge planer, så du ikke behøver at tænke over, om pengene rækker til hele måneden. Det giver mere frihed og frigiver flere penge, som du kan bruge på alle de sjove ting.