Tjen penge til fritiden med et studiejob

14. jan 2022

Udvid dit netværk med et studiejob

Er du lige startet på dit drømmestudie og trænger til at supplere SU’en? Et studiejob er en god måde at tjene lidt til en ekstra tur på cafe eller bar med vennerne ved siden af studiet. Der findes dog mange muligheder inden for studiejobs, og det kan være svært at finde ud af, hvilket du skal søge. Derfor kan det være en god ide at starte med at finde ud af, hvor dine interesser ligger. Herefter kan du begynde at søge efter dit næste job. Se i guiden herunder, hvordan du finder et studiejob.

 

Studierelevant eller ikke?

Et studiejob kan enten være relateret til det fagområde, dit studie befinder sig inden for, eller det kan være noget helt andet. Afhængigt af om du ønsker adspredelse fra studiehverdagen, eller om du gerne vil supplere din viden, kan du rette din jobsøgning i forskellige retninger. Disse punkter kan hjælpe dig i din søgning:

  • God research er nøglen. Sæt dig godt ind i dine muligheder, så du er sikker på at finde det helt rigtige.
  • Spørg personer i dit netværk, om de kender steder, der søger nye medarbejdere.
  • Overvej, om du skal finde noget studierelevant eller ej – et arbejde inden for dit faglige felt kan styrke din erfaring og derfor også dine fremtidige muligheder på jobmarkedet.

 

Den gode ansøgning

Når du har fundet det rigtige studiejob, starter ansøgningsprocessen. Her gælder det om at sætte dig godt ind i virksomheden, du vil søge studiejob hos. På den måde ved du, hvad du skal lægge vægt på i ansøgningen. Sørg desuden for at forklare, hvorfor netop denne virksomhed er interessant for dig og beskriv dine kompetencer. Sidst men ikke mindst er det altid en god ide at sende flere ansøgninger – også gerne uopfordret!