Sådan handler jeg ind og spiser

06. maj 2017

Skrevet af Anders Midtgaard Norlyk, studerende ved Aarhus Universitet

 

Jeg er den heldige lejer af en lejlighed med en lokal netto lige om hjørnet, og der handler jeg alt det, jeg mangler og ikke kan undvære. Og alt det, jeg ikke mangler og kan undvære.

Mine indkøbsvaner kan – som overskriften antyder –opsummeres således:

 

  1. Det går hurtigt
  2. Jeg får aldrig det hele med
  3. Jeg køber det sunde

Jeg bruger ikke specielt meget tid på madlavningen og endnu mindre på indkøbet. Derfor kan jeg stolt prale af at være færdig inden 5 minutter, selvom jeg ikke handler i fakta. Jeg har altid en god ide om, hvad jeg skal have, fordi jeg spiser mere eller mindre det samme fra uge til uge, og derfor ved jeg lige præcis, hvor det jeg skal bruge står. På den lidt kedeligere side glemmer jeg også alt for ofte nogle ting. Jeg laver aldrig indkøbsliste, så de ting jeg ikke så ofte handler ind, glemmer jeg ofte at handle, når jeg endelig har brug for dem. – Et godt eksempel er ugen, hvor jeg ikke havde noget olie til madlavningen på trods af at have handlet ind tre gange.

Et sidste kendetegn ved mine madindkøb, er at jeg handler sundt ind. Det sunde koster desværre bare lidt mere, end det lidt mindre sunde, så jeg bruger også en stor del af mit rådighedsbeløb på mad.

 

Et godt råd (Som jeg ikke selv følger)

Hvis du ligesom jeg gerne vil have noget sundt, men samtidig heller ikke gider bruge hele rådighedsbeløbet på mad, så burde du tjekke app’en tilbudsavisen” ud. App’en indeholder tilbudsaviser på dagligvarer fra alle supermarkeder. Det er en hurtig og effektiv måde at få et overblik over, hvilke tilbud, der er hvilke steder og samtidig slipper du for trælse papirreklamer.

Du skal måske køre lidt efter de forskellige tilbud, men hvis du har bil eller er glad for den tohjulede, så er der rigtig mange penge at spare!

 

Sådan spiser jeg på en typisk

Som sagt spiser jeg meget det samme fra dag, til dag, uge til uge måned til måned, ja år til år egentligt. Siden jeg har gået i gymnasiet har mine madvaner mere eller mindre været de samme, og det er kun blevet mere ens, efter jeg er flyttet hjemmefra og ikke kan se frem til mors hjemmelavede aftensmad længere. Det er som sagt derfor, jeg kan handle så hurtigt ind.

En typisk dag for mig, hvad angår mad er således:

 

Morgenmad: Skyr med havregryn, et æble, to guleroder og den obligatoriske morgenkaf´

Middagsmad: Godt med rugbrød, pålæg og agurk

Snack: Banan, mandler og kakaomælk

Aftensmad: Det varierer lidt. Et typisk måltid er kylling med grøntsager fra en frostpose samt kogt pasta, hvor jeg alligevel formår at gøre ketchup til hovedingrediens.

 

Det gør sikker ondt i hjertet på alle madelskerne derude (det gør det i hvert fald på min far), men det virker for mig, og jeg bliver ikke træt af det. Selvom jeg altid er glad for at få noget lækkert mad fra min mutter.

Det var alt herfra for denne gang.