En lille effektiv pizzaovn
23. maj 2018
Uuni pizzaovne er efterhånden blevet meget populære hele verden over,
- dette skyldes især dens alsidighed
Uuni er et finsk firma, der for nogle år tilbage begyndte at producere små, men meget effektive pizzaovne. Der er helt utroligt gode til at bage pizza på, samtidig med at de er lette at transportere, ikke fylder ligeså meget som en konventionel pizzaovn. Der er en del fordele ved de lækre pizza ovne fra Uuni, meget vigtigt er det at nævne at de er forholdsvis billige sammenlignet med de store klassiske pizzaovne. En Uuni koster ca 2300 kr, med det meste udstyr som er med i prisen. Det vil sige at du kan komme igang med at bage lækre pizzaer på ca. 60 sekunder for under 2500 kr, og ja det tager vitterligt ikke mere end 60-80 sekunder at bage en pizza på en uuni. Jeg var selv skeptisk i starten da jeg skulle prøve at bage på min uuni, men alle de videoer jeg nu engang fandt på youtube, viste at det kunne lade sig gøre. Så jeg allierede mig med min kone, og et stopur på telefonen. efter 30 sekunder skal pizzaen vendes, for at få den bagt lige - hvilket giver meget god mening. Da de 30 sekunder var gået, var vi noget kun skeptiske og troede ikke rigtigt på det. Men det skulle da have en chance, så af med lågen og pizza spaden ind og have fat. Og ganske rigtigt, der var faktisk noget der lignede en pizza derinde. Så vi fik den vendt, og lukket lågen - sat 30 sekunder mere på stop uret. Ud kom en af de bedste pizzaer jeg selv har bagt, jeg er virkelig imponeret.
Uuni ovnen, er den god?
Det bliver et stort ja, herfra min side. Jeg var lidt skeptisk i starten da jeg skulle til at samle den, for den ser altså noget skrøbelig ud - sådan noget tyndt stål tænkte jeg. Men det er altså en ret gedigen kvalitet, og der er ikke noget at sætte en finger på. Men altså hvis jeg skulle have en enkelt anke, så er det at der ikke er noget termometer i uuni3 - det er der dog kommet i uuni pro. Men det er så også en lidt anden pris. Men jeg synes faktisk det er lidt ærgerligt, for det er jo svært at vide om du bager din pizza på 400 grader eller 250. I bund og grund kan det jo sådan set være ret lige meget, så længe pizzaen bliver bagt. Men som den nørd jeg nu engang er, vil jeg gerne vide hvilke temperatur den bager ved, så jeg kan finpudse teknikken, og i sidste ende få lavet en god pizza hver gang jeg prøver.
Er det ellers nemt nok, altså det med at fyre sådan en uuni ovn?
Det er virkelig nemt, du antænder et par håndfulde træpiller ved at smide en tændblok eller noget oveni. Og så lader du ellers bare ovnen stå for resten, den sørger selv for at der er træk nok til at den kan hive sig selv igang. Og det går forholdsvis hurtigt med at få den igang, ca. 10 minutter. Men det kan godt ryge noget i starten, og især når du genpå fylder træpiller. Så det skal ikke sådan være lige ved døren du står og fyrer den.
Den er vildt praktisk sådan en Uuni.
Det vil jeg altså sige, nu har jeg så også fået den udstyrspakke hvor der er en taske med til. Men det er altså bare lige at klikke skorstenen af og vippe benene ind. Så er du ellers klar til at tage din uuni pizzaovn med på tur. Hvad enten du skal afsted på campingferie eller picnic, så kan du have den med dig. Det fede ved den i forhold til picnic turen, er at den også er ret hurtig til at køle af igen. Så du skal ikke vente mange timer på at din pizzaovn er kølet ned, før end at du kan tage hjem igen. Og i forhold til at den er fyret med træpiller, skal du heller ikke slæbe dig skæv i ryggen med brændsel til den når du skal afsted. Du kan jo nærmest bare have det i en bøtte ved siden af.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
13. feb 2023
Undgå spild med disse råd
19. jan 2023
Økologi på SU
23. sep 2022
Sørg for god mad til studentergi...
04. mar 2022