Disse muligheder er der for bolig

Din opsparing og din månedlige indtægt har betydning

Som ungt menneske kan det være svært at overskue, hvilke bomuligheder der findes i og omkring studiebyerne, og det kan samtidig være svært at finde en bolig, som imødekommer krav til i både ndretning, beliggenhed og økonomi. Der findes dog generelt 6 bomuligheder, som har det til fælles, at deres tilgængelighed er afhængig af din opsparing og din månedlige indtægt.

1. Studiebolig

En studiebolig er ofte en mindre lejlighed, som kun kan lejes af studerende. Der findes mange studieboliger i de store studiebyer som f.eks. Århus, København og Aalborg, og det kan være nødvendigt at være skrevet op til boligerne i god tid, før man planlægger at flytte hjemmefra. Ved en studiebolig vil der ofte være mange fællesområder som f.eks. læsesale eller festlokaler, da de små lejligheder ofte blot har 1 eller 2 værelser, badeværelse og lille køkkenniche.

2. Kollegieværelse

Et kollegieværelse minder på mange måder om en studiebolig. Forskellen er dog, at et kollegieværelse ofte vil være mindre og kun være beregnet til 1 person. På kollegier er der samtidig ikke så ofte private badeværelser og køkkener, og Grundtvigs kollektive tankegang er i højsædet, når store fælleskøkner og baderum er en realitet.

3. Ungdomsbolig

Ungdomsboliger er omtrent det samme som studieboliger. Forskellen er dog, at ungdomsboliger findes i mange flere byer. Det er ikke altid en forudsætning for at få en ungdomsbolig, at du skal være studerende, men som det også er tilfældet med studieboliger og kollegieværelser, skal man ofte sende en skriftlig ansøgning til boligerne. Det kan være en god idé at blive skrevet på venteliste – især i universitetsbyerne, hvor studieboliger, kollegieværelser og ungdomsboliger er ekstremt populære.

4. Lejebolig

Er du ikke under uddannelse eller ønsker du blot at leje en større lejlighed, end du kan få med en studiebolig, et kollegieværelse eller en ungdomsbolig, kan en almindelig lejebolig være løsningen for dig. Her betales en måned ydelse for at bo i en lejlighed, som kan være af mange størrelser og med forskellig indretning og antal værelser. Der skal som oftest betales 3 måneders forudbetalt husleje og et depositum, når lejekontrakten underskrives, og det kan derfor kræve en mellemstor opsparing.

5. Andelsbolig

En andelsbolig er en blanding mellem en ejerlejlighed og en lejebolig, hvor du køber en andel af en lejlighed men stadig betaler en månedlig ydelse for at bo der. Boligen ejes typisk af en forening, hvor alle medlemmer hæfter solidarisk for hinandens betalinger, for gæld og for andre udgifter, som vedrører lejlighederne. Andelsboligmarkedet er for tiden rødglødende, og mange banker kræver desuden, at du kan stille med minimum 20% af andelens pris, hvis du skal godkendes til at købe den.

6. Ejerlejlighed

For mange førstegangsflyttende er ejerlejlighed den sidste bomulighed, som undersøges. At skulle købe en ejerlejlighed krævet ikke blot en rimelig opsparing – det kræver samtidig en høj månedlig indtægt, da der skal betales ejerafgift, ejendomsskat og låneafdrag, hvis man køber en lejlighed gennem et lån fra f.eks. bank og kreditforening. Det er de færreste unge, som godkendes til at købe en ejerlejlighed, men de senere år ses det dog, at der foretages ’forældrekøb’, hvor forældre køber lejligheder og ’lejer’ dem ud til deres børn.