2017 – et specielt år for kulturen i Aarhus.

24. apr 2017

Hvis du bor i Aarhus er du helt sikkert klar over det. I 2017 er Aarhus sammen med de resterende 18 kommuner i Region Midtjylland Europæisk kulturhovedstad. Det er en af de højtprofilerede projekter i Danmark omhandlende den danske kultur i årtier og et projekt, der for alvor har sat fokus på den midtjyske kultur og som har sat skub i investeringerne i Århus og Midtjylland.

Fokus for 2017 i Aarhus er med sloganet er: ”Let’s rethink” meget klart; det handler om at gentænke. Gentænke den eksisterende kultur og lade nye kulturer komme til og blomstre.

Initiativet er lykkes, hvilket alle de mange nye byggerier og kulturelle steder i Aarhus vidner om.

Hvad enten du er flyttet til Aarhus for at læse eller har boet her i mange år, bør du give dig lov til at udforske den by, du bor i ved at se alle de kulturelle steder, som byen byder på – både de nyopståede kultursteder og de gamle kultursteder. Det kan give dig et godt kendskab til den by, du bor i, den by, den har været, og den by, som den er på vej mod at blive.

 

De nye kultursteder i Aarhus, som du bør kende til

I processen fremmod titlen som Europæisk Kulturhovedstad er der sket mange ting og mange ændringer i Aarhus. Nogle af de mest iøjnefaldende ændringer og kulturelle seværdigheder, der er kommet til er:

  1. Aros

Aros er ikke helt en ny seværdighed, men heller ikke helt en gammel kulturel seværdighed. Med en grundlæggelse i 2004 er det dog allerede blevet et kendetegn på kutluren i Aarhus, og arkitekturen i Aarhus. Det er et af de steder, som du hvis du bor eller er på besøg i Aarhus skal besøge. Hvis ikke for at nyde kunsten så for at få et indblik i, hvad det vil sige at være Aarhusianer. Det er nemlig en af de seværdigheder, om noget er byens stolthed, og et sted som alle i Aarhus har besøgt på et eller andet tidspunkt.

 

  1. Dokk 1

Dokk 1 er om noget et symbol på den udskiftning, der har været i Aarhus siden årtusindeskiftet. Det gamle bibliotek fra 1934 i Mølleparken var forældet og blev skiftet ud med Dokk 1. Et nyere og mere moderne bibliotek, der blev opført i det nye trendy kvarter nede ved havnen. Et klar symbol på den udvikling, Aarhus som by har været igennem de senere år.

Dokk 1 har dog været en succes, og i dag pryder det nye hovedbiblioteket bybilledet i Aarhus. Med sine moderne og nye faciliteter, er det også et sted, som mange af de studerende i Aarhus nyder godt af og bruger til at læse i fred og ro i gode omgivelser.

 

  1. Godsbanen

Godsbanen er Aarhus’ kulturproduktionscenter. På Godsbanen er der mange events i løbet af kalenderåret, der indebærer alt fra koncerter, til kurser, til workshops og dating. Der er noget for enhver person med sin individuelle smag og interesse. Mere end noget andet er godbanen dog centrum for venner der møder og hænger. Om sommeren godsbanen velbefærdet af alverdens århusianere.

 

  1. Navneskiftet fra Århus til Aarhus

I 2010 blev det godkendt, at Aarhus skulle skrives med dobbelt a i stedet for å. Det kan om noget ses som starten på Aarhus’ udvikling frem mod en mere international by, og selvom det ikke er en seværdighed i sig selv, har det haft en effekt på den aarhusianske kultur.

 

  1. Aarhus Ø

Aarhus Ø er et af de nyeste byområder i Aarhus. Det bygges på den tidligere containerhavn og er et af de steder i Aarhus, hvor der sker mest under tiden. Nogle af de mest prominente lejlighedskomplekser, Lighthouse og isbjerget ligger således på Aarhus Ø. Ligesom strandbaren hører til der.

Nogle vil undre sig over, at der blev gjort så meget ud af, at Å ikke skulle indgå i Aarhus, når man derefter vælger at bruge ” Ø” i en af de mest populære bynavne i selvsamme by. Men det siger måske også lidt om kulturen i byen.

 

De gamle kultursteder i Aarhus, som du bør kende til

Selvom der er sket meget nyt i Aarhus, og selvom der er kommet så mange nye kulturelle steder til, så havde Århus også meget at byde på, før den blev til Aarhus. Et par eksempler på den tidligere kultur, der stadig kendetegner Aarhus i dag er:

 

  1. Kvindemusset

Kvindemusset i Aarhus er et af de få kvindemusser i verden. Museet har fokus på kvinders liv og virke samt kønsdiskriminering igennem tiden. Hvis man bor i Aarhus har man helt sikkert været der en gang. Sikkert også flere.

 

  1. Moesgaard Museum

Moesgaard Museum er et museum for arkæologi og etnografi i Aarhus. Mest kendt er det for gravballemanden. Som Aarhusianer vil man nok nærmere forbinde det med hyggelige familieture, hvor meget af tiden også blev brugt på den dertilhørende legeplads. Moesgaard Museum er godt nok lige blevet nyrenoveret, men det tæller stadig med i kolonnen over de gamle kultursteder. Med den nye renoveringer, er tagterrassen på Moesgaard Museum også blevet en gylden mulighed for at se solnedgangen med en date.

 

  1. Vikingemuseet

Vikingemusset ligger helt i centrum af Aarhus. Alligevel er det de færreste, der kender til det. Det ligger nemlig gemt væk under ”Danske Bank” ved Skt. Clemens Torv. Hvis man har gået i folkeskole i Aarhus er man imidlertid tit og ofte blevet derned på klasseture.

 

  1. Den Gamle By

Den Gamle By er måske det største kendetegn på Aarhus udadtil og en af de allermest interessante seværdigheder. Den blev grundlagt i 1914 og er et købstadsmuseum i Aarhus Midtby. En tur i Den Gamle By giver dig mulighed for at slentre op igennem danmarkshistorien fra 1500-tallet til 1900-tallets på blot en dag og er en af de seværdigheder, du skal se som tilflytter eller besøgende i Aarhus.

 

  1. Alle gaderne, der kendetegner Aarhus

Sidst men ikke mindst gemmer mange af gaderne i Aarhus også på meget kultur og en stor historie. Prøv at tage en tur igennem Øgaderne, Latinerkvarteret og Frederiksbjerg. Det giver en klar fornemmelse af, hvordan Aarhus er som by.