Suppler din SU som croquis-model

16. jul 2021

Spring ud i noget nyt – Croquis-model?

Det er lidt træls, at pengene ikke altid findes i store mængder som studerende; det er jo nu, du er et ungt, selvstændigt menneske, som skal ud at leve livet. Hvis det kun er økonomien, der står i vejen med en mere spændende tilværelse, er det et mindre problem. Der er masser af studiejobs derude, men i dette blogindlæg smider vi lige en ”curve-ball” og tilbyder et studiejob, der er mere kropspositivistisk og kan styrke din selvsikkerhed: Vi præsenterer dig for et studiejob som croquis-model.

 

Croquis tegning

Croquis er en klassisk tegnedisciplin, der har fokus på det impressionistiske og uperfekte. På få minutter skal tegnerne lave en skitse af en model, hvorefter en positur tages, og en ny tegning bliver lavet. Ideen er at fokusere på det essentielle i skitsen frem for at stirre sig blind på detaljerne. Ofte er croquis associeret med tegning af nøgne modeller, men faktisk har stilen mange flere facetter end først antaget. I dag bliver croquis tegning brugt til at udfordre sig selv og sin kreativitet eller som en del af andre arrangementer – og det er stadig relevant. Croquis er fundamentet for mange stilretninger inden for tegninger, så traditionen lever fortsat videre i dag.

 

Livet som deltids croquis-model

At være croquis-model fortsætter hele tiden med at nyt, spændende og i konstant forandring – Nye positurer, nye mennesker og nye tegninger af samme krop giver dig et foranderligt perspektiv på dig selv. Det er en udfordring, for man kan komme i nærkontakt med bestemte aspekter, men lærer man at håndtere det på den rette måde, er det berigende på mange andre fronter. Som croquis model deltager du i croquis tegning på forskellige tegnestuer eller workshops. Du kan også være croquis model til forskellige polterabender, hvis du er interesseret i at være en aktiv del af en mere festlig lejlighed, men det er selvfølgelig dig selv, der sætter grænserne for din deltagelse.