Er din elregning også træls?
28. apr 2018
Vidste du, at du kan reducere din elregning ved at slukke for elektroniske apparater, når du ikke bruger dem? Ja, selvfølgelig vidste du det! Men er du lidt ligesom os her på bloggen, kan det være, at du med bare en lille indsats kunne spare meget mere, end du gør lige nu. Så her er derfor vores bedste forslag til, hvad du kan slukke for, for at gøre elregningen mindre træls. For der kan faktisk godt spares betydelige summer, hvis man ændrer sine vaner lidt.
Her er vores bedste sluk-og-spar-tips:
- Lyset. Nej, selvfølgelig skal du ikke slukke helt for lyset, men hvis du er som de fleste andre, så glemmer du nok somme tider at slukke lyset i et rum, når du går ud af det. I bund og grund handler det jo mest bare om at vælge at have fokus på at få slukket lyset i en periode, og efter lidt tid er det formentlig blevet en vane. Et andet tip: hvis du bare ikke gider at gå at tænke på at tænde og slukke lyset med 10 minutters mellemrum, kan du også overveje at sætte en sparepære i. Så kan du, med lidt mindre dårlig samvittighed have lyset til at stå tændt, for eksempel i de rum du tit går igennem.
- Sluk på kontakten. Ved du for eksempel, hvor meget energi din lader til din smartphone bruger, når den er færdig med at lade? Sandsynligvis ikke, for det er de færreste af os, der får taget os sammen til at få undersøgt den slags ting. Men de forskellige elapparaters standbyforbrug er meget varierende elapparaterne imellem. Så selvom visse fabrikanter de senere år har formået at udvikle produkter, som ikke ligger i den tunge ende, når det kommer til standbyforbrug, så kan du altså ikke regne med, at det gør sig gældende for netop dit produkt. Fremover, når du skal købe nye elprodukter, kan du jo så naturligvis bruge lidt tid på at finde frem til, hvilke der er de mest energivenlige.
- Computerskærmen. Hvornår har du den til at gå på sparefunktion? Efter 10 minutter? 5 minutter? Eller måske aldrig? En god idé, som du kun behøver at tage handling på én gang, er at overveje hvad der vil være passende for dig. Det kan nok ikke betale sig at indstille skærmen sådan, at den slukker så hurtigt, at du kommer til at blive irriteret over det. Omvendt er det jo en vanesag, så forsøg dig gerne frem. For mange af os er computeren jo trods alt det elektroniske produkt i hjemmet og på studiet eller arbejdet, vi bruger mest tid på, så derfor kan der jo også være rimelig gode penge at spare.
God sparejagt
Vi håber, at du hermed føler dig lidt bedre klædt på til at klæde elregningen af – så at sige.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
16. jan 2024
Plaget af hovedpine i hverdagen?
01. nov 2023
5 tips til at personliggøre din...
16. aug 2023
Få dine studenterminder på julet...
08. jun 2023