Disse apps kan forsøde din studietid
29. apr 2017
Skrevet af Anders Midtgaard Norlyk, studerende ved Aarhus Universitet
Det typiske studie er vurderet til at fylde lige så meget i kalenderen som en typisk arbejdsuge på 37 timer. For nogle fylder det mere for andre mindre (læs: meget mindre). For de fleste af os er det især eksamenstiden, der trækker tænder ud. Nogle skal indhente et helt semester, andre skal kunne pensum ned til mindste detalje. Det afhænger lidt af den enkelte studerende, og hvordan han/hun arbejder. Ligegyldigt hvordan vi arbejder, er de fleste af vi studerende dog enige om, at studietiden er hård.
Vi arbejder meget – eller har dårligt samvittighed over ikke at arbejde meget- gennem hele studiet, og i slutningen af måneden får vi ikke en fed løncheck, som et resultat af det arbejde. Jojo, vi får nogle karakterer i slutningen af hvert semester, og det er da også fedt nok, men jeg kan ikke gå ned i Tiger of Sweden og bytte et par karakterer ud med et nyt jakkesæt.
På trods af alle der her ting, er studietiden alligevel en tid, man ikke vil bytte for noget! Årsagerne er mange – nogle af de få årsager, der spiller en lille, men dog ikke ubetydelig rolle i at gøre min egen studietid til noget specielt er nedenstående apps:
3 app’s der gør studietiden lidt bedre
- Too good to go
Det her er app’en over dem alle! Er du også træt af selv at skulle stå for aftensmad hver dag, fordi du ikke har råd til at spise ude? Så er det her app’en for dig. Med ”Too good to go” kan du spise ude flere dage i ugen selv på et budget!
App’en har fokus på at stoppe madspild og har i den forbindelse efterhånden lavet aftaler med mange restauranter, bagere, burgerjoints mm. om at udbyde deres overskudsmad fra dagen over app’en til en billig pris.
Prisen for et restaurantmåltid eller en bagerpose med alt, hvad hjertet begærer kan fås til den nette sum af 30 kr. I gennemsnit. Du skal bare logge ind på app’en og bestille antallet af portioner, du gerne vil købe og så selv hente din mad, som du får i en bakke.
- Playtogga
Playtogga er den perfekte app til jer, der elsker Premier league søndag (og lørdag). Det er et managerspil, der minder om det klassiske managerspil fra holdet.dk, som de fleste kender – men det overgår det på så mange punkter. Dig og din vennegruppe kan selv simulere et draft, hvor I skiftevis drafter en spiller (kun en mand kan have en spiller, så hvis du vil have Coutinho, Hazard eller Lukaku, skal du være hurtig) og så skal sammensætte det perfekte Premier league hold inden for jeres budget. I kan igennem sæsonen trade spillere med hinanden eller trade jeres spillere for nogle af dem, der ikke har et hold.
Spillet har nogle meget mere gennemgående logaritmer for pointdelingen, end dem der bruges på holdet.dk, og dine spillere får således point får meget andet end blot assist, mål og clean sheet.
Hvis dig og din vennegruppe elsker fodbold, er I nødt til at prøve det.
- Wolframalpha
Jeg indrømmer det blankt – denne app er ikke for alle, og det er nok min indre nørd, der gør at jeg overhovedet tager den med- men jeg er helt vild med den! Wolframalpha kan hjælpe dig med at udregne alle typer af matematiske problemer – og samtidig vise mellemregningerne, så du selv kan følge med. For en studerende på økonomistudiet (som mig selv), er det et kærkomment alternativ til selv at skulle gøre det, når man har fået nok at differentiere for at finde profitten for en virksomhed eller har integreret den tiende udbudsfunktion for at udregne producer surplus i et marked.
Kender du nogle gode app’s?
Det her var nogle af de app’s, som jeg personligt er meget glad for. Hvis du kender nogle andre gode, som du er glad for, eller synes jeg har overset nogle, må du meget gerne smide en kommentar.
Det var alt herfra.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
09. sep 2024
Investér i fremtiden med et Lead...
03. sep 2024
Studer smart, ikke smertefuldt:...
14. aug 2024
Hvorfor vinylgulv er det perfekt...
03. jul 2024