Gode råd til tandhygiejne
30. sep 2019
Over 60 % af de danske studerende går ikke til tandlæge. Budgettet er stramt og de penge, der er tilovers, når udgifterne er betalt, vælger de fleste at bruge på sjov. Kun et fåtal vælger at bruge penge på tandlægebesøg. Men faktisk er dette en dum idé. Selvom det, i øjeblikket, kan virke smart og fristende at bruge pengene på noget andet end et tandlægebesøg, kan det få dyre økonomiske følger.
Derfor skal du gå til tandlæge med jævne mellemrum
Du mærker sikkert ikke noget til dine tænder, og tænker intet nyt er godt nyt. Men selvom du måske ikke har huller endnu, har op mod 60 % af de unge mennesker begyndende huller. Gøres der ikke noget ved dem, ender de som huller, og det ender med en dyr regning. På længere sigt kan det også betale sig at pleje sine tænder. De er dine resten af livet, og har du plejet dem grundigt, vil risikoen for at skulle have proteser og andet, når du bliver ældre, mindre.
Sådan sørger du for at holde tandlægeregningen nede
Selvom du skal gå til tandlæge med jævne mellemrum, findes der også små ting i hverdagen, du kan gøre for at passe på dine tænder og dermed forsøge at holde regningen på et spiseligt niveau.
- Børst dine tænder 2 gange dagligt. Det giver nok sig selv, men det er vigtigt at børste tænder både morgen og aften
- Vær grundig i din tandbørstning. Sørg for at komme rundt i hele munden og børst gerne i mindst 2 minutter
- Undgå syreholdige drikke. Drikker du dem, kan det anbefales at skylle munden med vand bagefter
Så selvom det kan virke som en sur udgift, kan det i rigtig mange tilfælde ende med at være godt givet ud at aflægge tandlægen et besøg i ny og næ.
Virksomhed: Tandlægerne Svenstrup Torv I/S
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
10. jan 2023
SU-venlig bytur
20. maj 2022
Tandlæge studierabat
06. apr 2022
Luft i budgettet
21. apr 2021