Overblik over budget

03. mar 2017

Ved at lave et budget, skaber du et overblik, så din økonomi ikke løber løbsk. Derfor er der også større chance for at undgå unødvendige lån, som har ualmindelig høje renter og kan tage mange år at betale tilbage.

Der findes mange måder at gribe økonomien an på. Der er forskellige modeller og metoder til at udforme et budget. Det afhænger af, hvilken situation du befinder dig i. Det er vigtigt at huske på, at det er din mentalitet og tilgang til et budget, der afgør, hvor stramt eller lemfældigt budgettet skal være, og om det bliver succesfuldt. Hvis vi tager udgangspunkt i, at du på nuværende tidspunkt:

 

Her ville det være en mulighed for dig at gøre følgende: 

  1. Find ALLE dine indtægter og udgifter fra banken de seneste 12 måneder.
  2. Gennemgå hver enkelt indtægt og udgift og find ud af, hvad du reelt bruger dine penge på. Vær opmærksom på køb, du ofte foretager. Her sker det tit, at man godt kan spare penge ved at skære lidt ned på de gentagende køb.
  3. Udform herefter et fremtidigt budget, hvor kun de faste udgifter indgår

De faste udgifter vil typisk indeholde punkter som disse:

  • Husleje
  • El
  • Vand og varme
  • Telefonregning
  • Internet og TV
  • Forsikring
  • Fitness abonnement
  • Aktivitetsabonnementer
  • Andre overførelser du overfører fast hver måned, som Danmark, tandforsikring, gæld osv.

 

Studieliv, socialliv, fester, hygge men også regninger

Det kan være uoverskuelig at få styr på økonomien. Under studietiden har du måske kun din SU, fordi der ikke er tid til at tjene ekstra i et studiejob. Det er ellers en god måde at få lidt luft i budgettet, selv hvis du kun har tid til at lave noget i få timer om ugen. Så er det værd at bruge tid på at finde et studiejob, der passer til dit studie.

Den langsigtede løsning er et gennemarbejdet og struktureret budget, således din økonomi hele tiden er i balance eller tættere på balance. Det er svært ikke at falde i, især hvis du har haft et stort forbrug, men så er det bare med at få overblikket igen og fortsætte med at følge budgettet. Så er der råd til både regninger, mad og fester hele måneden ud.

 

Disciplin er et nøgleord for et godt budget

At lave et budget er én ting, at overholde budgettet er noget andet. Overholder du ikke budgettet, kan du hurtigt falde tilbage til gamle vaner. Du vil fortsat opleve en ustruktureret og uoverskuelig økonomi. For at lykkes er det vigtigt at følge budgettet. I starten er der ikke meget plads til afvigelser, hvor du senere vil kunne lave enkelte afvigelser, uden at det har den store betydning for budgettet.

 

Del pengene ud på hele måneden, så kan du være sikker på, at der også er pålæg på brødet senere på måneden. Se hvordan du kan fordele dine penge over hele måneden lige her.