Spar på vandforbruget
19. mar 2018
Tænker du over dit vandforbrug?
Det kan gøre rigtig ondt i bankbogen, hvis man ikke tænker over sit vandforbrug. Som ny udeboende kan man hurtigt glemme visse banaliteter, såsom at tage opvasken i en balje i stedet for en ”Amerikanervask”. Dette er hverken godt for miljøet eller de røde tal på netbank.
Høje vandpriser
Bor du i byen er vandet ofte dyrere, end det er på landet, og prisen stiger fra år til år. Bor du i en studieby som Aarhus, koster vandet 10,43 kroner per 1000 liter. Det er imidlertid ikke selve vandet, der er dyrt. Afgifterne udgør mere end 80 procent af den samlede pris, hvilket bringer prisen for 1000 liter vand op på hele 46,75 kr. En helt almindelig studerende bruger omkring 50.000 liter vand om året, hvilket svarer til cirka 3.650 kroner.
Hvad fylder mest på vandregningen?
Hvis du er i tvivl om, hvordan vandregningen løber så hurtigt op, er her tre af de mest almindelige vandslugere:
Tandbørstning:
Tandlægerne anbefaler, at vi børster tænder 2 minutter 2 gange hver dag. Mange lader vandet løbe imens de børster tænder. Det er ikke særligt SU-venligt at børste tænder med vandet rindende, da det eksempelvis i Aarhus koster 384 kroner om året, for de 7300 liter de to gange to minutters tandbørstning sluger.
En utæt vandhane:
Hvis du har en utæt vandhane, kan det hurtig koste dig flere tusinde kroner om året, inden du får den skiftet. Derfor er det meget vigtigt, at du sørger for at ordne en utæt hane hurtigst muligt. Selvom en hane drypper langsomt, bruger den omkring 7000 liter vand. Det betyder, at det koster hele 368 kroner om året. Har du derimod en hane, som konstant rinder, kan det koste mere end 5000 kroner om året, da en rindende, utæt vanhane bruger op imod 100.000 liter vand om året.
Toiletskyl:
Et almindeligt stort skyl er 12 liter. Der er dog slet ikke behov for så meget vand til at skylle ud, hvilket er grunden til, at der findes 2-skylstoiletter. Med et 2-skylstoilet kan du spare mange penge om året, faktisk op imod i Aarhus koster det åreligt omkring 526 kroner for de gennemsnitlige 7 skyl om dagen. Denne udgift kan nemt sænkes med et 2-skylstoilet.
Ekstra spareråd
Som tidligere nævnt, kan du med fordel vaske op i en opvaskebalje. Det er dog ikke det eneste man kan gøre, når man er i køkkenet. De fleste har efterhånden opvaskemaskiner i hjemmet. En opvaskemaskine bruger ikke mindre vand, hvis den ikke er fyldt helt op. Derfor kan du spare penge ved kun at køre maskinen, når den er fuld.
Relaterede søgeord
Andre indlæg i samme kategori
22. aug 2024
Studie rabat på scanninger
12. jun 2024
Som studerende: Hyr en autoriser...
14. apr 2023
Billig weekendophold i København
24. mar 2023