Derfor må du ikke droppe tandlægebesøget

15. aug 2021

Hvorfor tager unge ikke til tandlægen?

En tredjedel af unge der er fyldt 18 år, tager ikke til tandlægen, når de stopper hos sin kommunale tandlæge. Det skyldes oftest at de unge studerende har en ide om, at det er dyrt at tage til sin private tandlæge, og derfor undgår de deres regelmæssige tandlægebesøg og dukker kun op, når de har et akut problem. Dette er dog en dårlig ide, da regningen faktisk hurtigt kan blive langt dyrere, end hvis de studerende faktisk tog til sine regelmæssige tandlægebesøg!

 

Husk dit regelmæssige tandlægebesøg som ung

Et regelmæssigt tandlægebesøg betyder ikke, at du behøver at tage til tandlægen hver tredje måned. Faktisk ville det være helt fint, hvis du som ung blot tog til tandlægen for at få et regelmæssigt tjek hver sjette måned – altså blot to gange om året. Problemet ved at undgå sin tandlæge alt for længe er, at hvis du har nogle små begyndende problemer, så kan de hurtigt ophobe sig og blive seriøse problemer med tiden – f.eks. fra et begynde hul til flere huller. Mange unge oplever også at have ondt i kæben, uden at gøre noget ved det. Så står du pludselig som ung og skal have fikset flere huller hos tandlægen på én gang, som netop bliver rigtig dyrt. Det regelmæssige tandlægebesøg hos din tandlæge er en god måde at forebygge problemer på og sørge for, at du har sunde og raske tænder – og så sparer du også penge!

 

Det kan ikke betale sig at droppe tandlægebesøget

Som ung er der også forskellige studieordninger og tilskudsordninger du kan få, der gør det endnu billigere at tage til tandlægen. Det kan altså kun betale sig at sørge for dit regelmæssige tandlægebesøg, da du kommer til at forebygge seriøse og varige problemer, der i længden kun bliver dyrere. Derfor kan det ikke betale sig at droppe tandlægebesøget!