Sund morgenmad på SU-budget

02. jun 2020

Dette indlæg er sponsoreret.

Brændstof til din hjerne

Chiafrø indeholder mange gode stoffer bl.a. omega-3 fedtsyrer, som er et vigtigt brændstof for din hjerne. Dertil har frøene også et højt indhold af kostfibre, proteiner, kalk og antioxidanter og kan i sig selv fungere som et boost til din daglige sundhed. Tidligere var de små superfrø ret dyre, men i dag er prisen blevet langt mere SU-venlig, og for mange erstatter chiagrøden nu havregrøden, man efterhånden er kørt lidt træt i. Chiagrøden er både optimal som morgenmåltid eller som et mellemmåltid i løbet af dagen.

 

Hurtig opskrift på chiagrød

Har du ikke før selv lavet chiagrød, og har du tidligere tænkt, at det lød som et svært projekt selv at gå i gang med? Bare rolig – det er langt nemmere, end du overhovedet kan forestille dig. Der findes mange forskellige opskrifter på chiagrød, så du kan helt sikkert finde en, der også passer til din smag. Her giver vi dig en nem og hurtig opskrift på hjemmelavet chiagrød, der vil passe til de fleste SU-budgetter, og som nemt kan piftes op med noget, du selv synes er lækkert.

 

  • 3 spsk. Chiafrø
  • 2 dl havremælk (komælk kan også bruges)
  • Lidt godt økologisk vaniljepulver

 

Bland det hele godt sammen i et glas og stil det i køleskabet i mindst 5 timer. Hvis du blander chiagrøden om aftenen, er den klar til at spise næste morgen, så du kan stå op til en nem, sund og lækker morgenmad. Starter du dagen med chiagrød, får du et næringsrigt morgenmåltid, og du har fra morgenstunden allerede fået nogle af de gode fedtstoffer, der gerne skal integreres i en sund kost.

 

Mange anvendelsesmuligheder

På trods af chiafrøets lille størrelse og dets ikke så prangende udseende, er det et superfrø fyldt med muligheder. Det er en skøn ting at have i køkkenskuffen, da det kan bruges til mange forskellige lækre retter. Du kan blandt andet bruge det som drys til din skyr eller yoghurt, så du får lidt lækkert knas på toppen. Hvis du af og til selv bager brød eller boller, kan du også putte chiafrø i dejen, hvilket er med til at give en skøn konsistens samtidig med at det sikrer dig gode fedtsyrer i din kost. En tredje og rigtig hyggelig måde du kan bruge dine chiafrø på, er til at lave chia-karse. Planter du dine chiafrø i vat, som du ville gøre med karsefrø, vil de efter lidt tid begynde at spire og gro, og du vil hermed have din egen hjemmedyrkede chiakarse, du kan pynte din mad med.